KØLE- OG DYB-
FROSTFORSIKRING
Ved produktion eller salg af nærings- og nydelsesmidler, visse medicinalvarer samt flere andre produkttyper er det helt nødvendigt at varerne opbevares i køle- eller frysehuse. Udsættes varerne for høje temperaturer må de ofte kasseres.
Der kan være tale om varelagre med stor værdi, og det er derfor en god ide at sikre sig med en køle- og dybfrostdækning.
Køle- og dybfrostdækningen i Alm. Brand kan tegnes, så den dækker skade på varerne ved:
- Temperaturændring, der direkte står i forbindelse med pludselig opståede fejl i maskineriet, strømafbrydelser eller anden pludselig uforudset hændelse
- Udstrømmende kølemedium
For at skader kan blive omfattet af dækningen, er det et krav, at varerne ved oplagringens begyndelse var i fejlfri stand, samt at frostvarer er industrielt nedfrosset.









