CSR - ELLER BARE ALM. SUND FORNUFT
Alm. Brand ønsker at drive forretning på en ansvarlig og bæredygtig måde. Alm. Brands vision er, at "vi skal tage hånd om vores kunder". Det gælder ikke alene i kundeforhold, men også i medarbejderforhold, miljø- og klimaforhold samt samfundsforhold generelt.
Koncernens virksomhed og berøring med omverdenen er ikke umiddelbart belastet af tunge miljømæssige problemstillinger eller kritiske menneskeretlige udfordringer, som stiller særlige krav til Alm. Brands samfundsmæssige ansvarlighed.
Alm. Brand har i flere år gjort en lang række ting, der hører ind under CSR.
Krav og forventninger fra omverdenen
En række af Alm. Brands interessenter kræver eller forventer, at koncernen rapporterer om sin CSR-indsats. Det gælder f.eks.:
- kunder, der ønsker at handle med etisk ansvarlige virksomheder.
- investorer og aktieanalytikere, der vurderer, at CSR-rapportering fremover vil få større betydning i værdiansættelsen af virksomheder.
- nye og eksisterende medarbejdere'
- offentlige myndigheder, der via § 99A i årsregnskabsloven kræver, at de største virksomheder i Danmark rapporterer om deres CSR-aktiviteter ud fra devisen "svar eller forklar".
Siden 2009 har Alm. Brand aflagt en formel rapportering om indsatsen på CSR-området. Herunder er der formuleret konkrete mål for det fremadrettede arbejde og etableret en systematisk overvågning af udvikling og resultater.
Fremadrettede initiativer
- Alm. Brand vil i 2011 indlede arbejdet på at formulere en overordnet CSR-politik, der skal gælde for alle koncernens forretningsområder og –aktiviteter
- Det vil i 2011 blive undersøgt og overvejet, hvorvidt indstillinger på projekter med udgifter på 0,5 mio.kr. eller derover skal indeholde overvejelser omkring projektets CSR-gevinster og –påvirkninger, herunder hvilken vægt dette skal have på den endelige beslutning om at gennemføre projektet







