IR POLITIK
Formål
Formålet med kommunikationspolitikken for Investor Relations er at sikre en præcis kommunikation vedrørende koncernen og dermed en så korrekte prisfastsættelse af koncernens aktie som muligt.
Endvidere skal informationsstrømmen sikre, at der er nok viden om selskabet i markedet til, at et tilstrækkeligt antal investorer investerer i aktien.
Aktiviteter
Koncernen sikrer, at alle interessenter får lige adgang til informationer, der har indflydelse på kursdannelsen af Alm. Brand-aktien. Det gøres primært ved at offentliggøre alle nødvendige selskabsmeddelelser - herunder hel- og delårsrapporter - via OMX.
Meddelelserne sendes samtidigt på dansk og engelsk. Aktien er optaget i fondsbørsens MidCap plus-segment, der stiller krav til informationsniveauet for koncernen. Koncernen følger langt hovedparten af Corporate Governance-anbefalingerne.
Endelig afholdes en række møder med analytikere og investorer i ind- og udland. Via koncernens hjemmeside og direkte via den Investor Relations-ansvarlige er der betydelig tilgængelighed og kontakt mellem koncernen, dens investorer og andre interessenter.








