Vigtig information  Alm. Brand anvender cookies

Cookies er nødvendige for at få vores hjemmesider til at fungere. Vi anvender egne cookies og tredjepartscookies til statistik, markedsføring og integration af tjenester. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies

Områdenavigation Om Alm. Brand

Vigtig information  Alm. Brand anvender cookies

Cookies er nødvendige for at få vores hjemmesider til at fungere. Vi anvender egne cookies og tredjepartscookies til statistik, markedsføring og integration af tjenester. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies

Nu kan du snart forsikre dine yndlingsting

Aktuelt - Nu kan du snart forsikre dine yndlingsting 29-12-16

Alm. Brand lancerer som det første danske selskab en forsikring, hvor du kan passe særlig godt på de ting, der betyder mest for dig. Du kan styre det hele fra en app på din mobil. 

 

Mobiltelefonen, laptoppen og cyklen. Måske er det de ting, der betyder mest for dig i din hverdag. Fremover kan du nøjes med at forsikre dem, hvis du synes at en traditionel indboforsikring ikke er for dig. 

Alm. Brand lancerer snart et nyt forsikringskoncept – Yndlings - hvor du bestemmer præcis, hvilke ting, du vil have dækket. Du styrer det selv via en app til din smartphone eller tablet, hvor du løbende kan skifte de ting ud, du gerne vil forsikre.

Læs mere om Yndlings

Du betaler kun, når du har brug for at have dækning på for eksempel dine ski på ferien eller dit kamera på fugleturen. Prisen afhænger af, hvor mange og hvilke ting, du vil sikre – og hvor længe.

”Det er en helt ny måde at tænke forsikring på. Du forsikrer det, der betyder noget for dig og ikke andet, siger privatdirektør i Alm. Brand, Pia Holm Steffensen.

Forsikring on demand

Yndlings er et alternativ til en traditionel indboforsikring, som dækker de ting, du har med en fast sum for et år ad gangen. Men mange har slet ikke brug for en så stor dækning, påpeger Alm. Brands privatdirektør.

”Konceptet er, at det skal være fleksibelt og styret af kunden. Det betyder også, at man kan vælge at sætte forsikringer af sine ting på pause, når man har lyst. For eksempel kan man vælge kun at forsikre surfbrættet, de dage man rent faktisk bruger det, og ikke al den tid, det står i kælderen, siger Pia Holm Steffensen.

Det basale er også dækket

Yndlings består også af en basisdel, der omfatter ansvar, retshjælp og genhusning. Den del koster 29 kroner om måneden.

”Det er vigtigt at være forsikret på de områder, så det vælger vi at tilbyde som en grundpakke. Det kan nemlig ofte blive rigtig dyrt, hvis man kommer til at gøre skade på andre, eller bliver udsat for brand i ens hjem, hvor det er nødvendigt at få nyt, midlertidigt tag over hovedet, siger Pia Holm Steffensen.

Målgruppen for den nye type forsikring er primært unge og personer, der ikke ejer så mange ting. En gruppe, der i dag i et vist omfang slet ikke har en forsikring.

Klar til din smartphone efter nytår

Den nye forsikring kan styres 100 procent fra din smartphone. Hvis uheldet er ude med en af dine forsikrede ting, anmelder du det også via appen. Alm. Brand forventer at lancere forsikringen i løbet af første kvartal 2017. 

Et lignende forsikringskoncept blev rullet ud i Australien af selskabet Trov i foråret, og her har erfaringerne været så gode, at det også kommer til USA og Storbritannien i løbet af næste år.

Skriv dig op til at få at vide, hvornår Yndlings kan købes

Yderligere information:

Pia Holm Steffensen, privatdirektør i Alm. Brand, 35 47 75 35

Christian Stokholm, presserådgiver i Alm. Brand, 24 42 25 01