MASTERCARD SECURE CODE
Kode til handel på nettet
Når du handler på nettet, vil du i nogle internetbutikker blive bedt om at oprette en kode, når du betaler med Mastercard . Du skal bruge koden, hvis du vil handle i internetbutikker, der bruger sik-kerhedsløsningen Mastercard SecureCode. Det er op til de enkelte internetbutikker, om de vil bruge systemet.
Symbolet ser således ud, hvis netbutikken er tilsluttet løsningen:

Koden er en sikkerhedskode, som er lavet for at mindske risikoen for misbrug af internationale be-talingskort på nettet, og den giver større sikkerhed for, at det er den rette person, der bruger beta-lingskortet.
Opret kode
Du kan vælge at oprette din personlige kode på forhånd, så du slipper for at gøre det midt i en net-handel. Vær opmærksom på, at du skal oprette en personlig kode for hvert enkelt kortnummer, men koden kan godt være den samme.
Hvis du ikke opretter koden nu, får du muligheden for at oprette den første gang du skal betale i en netbutik, der bruger sikkerhedsløsningen. Når du først har oprettet koden, kan du genbruge den samme kode i andre netbutikker, som anvender sikkerhedsløsningen.
Personlig oplysning
Når du opretter din personlige kode, bliver du også bedt om at oprette en personlig oplysning. Din personlige oplysning vil fremgå, inden du indtaster din kode i forbindelse med et køb. Kun Nets har registreret din personlige oplysning.
Bliver du bedt om at indtaste din personlige kode på en hjemmeside, hvor din personlige oplysning ikke er gengivet korrekt, skal du lukke siden ned uden at afgive din personlige kode.







