Primær navigation


Andre områder på almbrand.dk


SPØRGSMÅL OG SVAR

Den årlige dobbeltKUNDE-rabat er netop udregnet i april og udbetales til dobbeltKUNDERNE i løbet af maj måned 2011.

På siden her har vi samlet en række svar på de mest almindelige spørgsmål omkring rabatten.

Hvis du har et spørgsmål, som du ikke får svar på her, er du altid velkommen til at ringe til os på 96 10 17 17.

Se vores video om dobbeltKUNDE-konceptet

Vis alle |  Skjul alle

1.

Hvordan får jeg dobbeltKUNDE-rabat?

For at få dobbeltKUNDE-rabat skal du have underskrevet en Serviceaftale. Når du skriver under på aftalen, giver du os ret til blandt andet at se på din husstands samlede engagement på tværs af selskaberne i Alm. Brand. Det er en forudsætning for, at vi kan regne din dobbeltKUNDE-rabat ud.

For at blive dobbeltKUNDE skal du

  • være plusKUNDE i Alm. Brand Forsikring
  • have en Familieforsikring
  • være kunde i Alm. Brand Bank og/eller Alm. Brand Liv og Pension.

Din samlede rabat afhænger af, hvor mange forsikringer, bankprodukter og pensionsordninger du har samlet hos os. Jo mere du samler, jo større rabat får du.

Se hvor meget du kan spare som dobbeltKUNDE

2.

Hvorfor har jeg ikke fået dobbeltKUNDE-rabat før?

Du optjener først dobbeltKUNDE-rabat fra den dato, du skriver under på Serviceaftalen.

Årsagen er, at vi skal bruge de oplysninger, vi har registreret om dig – på tværs af selskaberne i Alm. Brand Koncernen – for at vi kan beregne din dobbeltKUNDE-rabat. Loven siger, at vi først må gøre dette, når du har givet os lov til det, og det gør du ved at underskrive en Serviceaftale.

3.

Hvorfor er min dobbeltKUNDE-rabat ikke den samme som sidste år?

Der kan være flere årsager til, at rabatten er anderledes i år.

Den samlede forsikringspræmie, vi beregner rabatten af, kan være forskellig fra sidste år. Måske fordi

  • du enten har opsagt en forsikring eller tegnet nye
  • vi har indeksreguleret præmien
  • præmien på en bestemt forsikring enten er steget eller faldet



Rabatten for dine bankprodukter kan være forskellig fra sidste år, fordi

  • rabatten afhænger af den gennemsnitlige saldo på dine konti, som med al sandsynlighed vil svinge fra år til år
  • du kun får plusLØN-rabat, hvis du har et samlet bankengagement på min. 50.000 kr. den dag, vi beregner din rabat (den 30. april)
  • du blev dobbeltKUNDE mellem den 1. maj 2007 og den 30. april 2008. Din gennemsnitlige saldo vil derfor typisk være højere i år. Læs mere under "Hvordan beregner I min gennemsnitlige saldo?"

Rabatten for din pensionsordning i Alm. Brand Liv og Pension kan have ændret sig fra sidste år, fordi
 

  • du har reguleret din indbetaling
  • du har opsagt en aftale eller tegnet en ny.

4.

Hvordan læser jeg min oversigt?

Klik på siderne, hvis du vil se forklaringen til dit brev

 

 side 1.

Thumbnail af brev til FAQ på dobbeltKUNDE

 side 2.

Thumbnail af brev2 til FAQ på dobbeltKUNDE

5.

Hvilke bankprodukter og pensionsordninger giver rabat?

Som kunde i Alm. Brand Bank får du rabat for

  • de penge, der står på dine bankkonti i Alm. Brand Bank (private kontante indeståender)
  • de penge, der står på dine opsparinger (private kontante opsparinger og pensionsopsparinger)
  • private lån og kreditter
  • investeringsbeviser, som vi opbevarer i depot i Alm. Brand Bank, udstedt af Investeringsforeningen Alm. Brand Invest
  • Aktier i Alm. Brand Formue A/S og Alm. Brand Pantebreve A/S som opbevares i depot i Alm. Brand Bank


Som kunde i Alm. Brand Liv og Pension får du rabat af dine løbende indbetalinger på disse liv- og pensionsordninger
 

  • private ordninger
  • firmaordninger
  • plusLIV og
  • kundegruppeliv.

6.

Hvilke forsikringer beregner i rabat af?

Du får dobbeltKUNDE-rabat af disse forsikringer

  • Familieforsikring (indbo), inkl. rejse- og afbestillingsdækning
  • Bilforsikring for biler til privat kørsel
  • Hus-/Fritidshusforsikring
  • Ulykkesforsikring
  • Børneulykkesforsikring
  • Hesteforsikring

Vi beregner din dobbeltKUNDE-rabat af den samlede årlige præmie, du betaler på dine forsikringer. Rabatten beregnes af forsikringens fulde pris – det vil sige, før vi trækker din plusKUNDE-rabat fra. Vi beregner kun rabat af de forsikringer, som er i kraft den 30. april.

Din husstand kan maksimalt få dobbeltKUNDE-rabat af en samlet årlig præmie på 15.000 kr.

7.

Hvordan beregner I min gennemsnitlige saldo?

Den gennemsnitlige saldo på dine konti er ikke et udtryk for den faktiske saldo.

Vi periodiserer gennemsnittene i forhold til den periode, du har været dobbeltKUNDE. Det betyder f.eks., at hvis du har været dobbeltKUNDE siden den 1. november 2006, har du optjent rabat i seks måneder. Med en opsparing på 100.000 kr. i alle seks måneder har du et gennemsnitligt indlån på 50.000 kr. (halvdelen af året = halvdelen af beløbet).

8.

Hvorfor har jeg ikke fået rabat for min pensionsopsparing?

Den samlede årlige præmieindbetaling til Alm. Brand Liv og Pension skal være mindst 15.000 kr. for at give rabat. En årlig præmieindbetaling på under 15.000 kr. giver altså ikke rabat.

Pensionsordninger, der er oprettet i Alm. Brand Bank – herunder Alm. Brand Investeringsordning, tæller som bankprodukter.

9.

Hvorfor har jeg ikke fået rabat for plusLØN?

For at få plusLØN-rabat skal du have en konto i Alm. Brand Bank, hvor din løn går ind. Derudover skal du have et samlet engagement (lån + opsparring) i Alm. Brand Bank på mindst 50.000 kr. den dag, vi beregner din rabat (30. april). Hvis du f.eks. har 30.000 kr. i samlet opsparring og 20.000 kr. i samlet lån, får du plusLØN-rabat.

10.

Hvorfor er alle de produkter, vi har i min husstand, ikke med i opgørelsen?

Hvis der er medlemmer i din husstand, der ikke har underskrevet Serviceaftalen, bliver deres forsikringer, bankprodukter og pensionsordninger ikke regnet med, når vi beregner dobbeltKUNDE-rabatten.

11.

Jeg vil gerne have rabatten sat ind på en konto.

Hvis du har en konto i Alm. Brand Bank, sætter vi automatisk rabatten ind på den. Har du eller din husstand flere konti i Alm. Brand Bank, vælger vi automatisk en af dem. Primært sætter vi pengene ind på din lønkonto ellers på opsparingskonti og kreditter.

Hvis du efterfølgende hellere vil have pengene stående på en anden konto i Alm. Brand Bank, kan du enten selv flytte dem via Netbank, eller du kan ringe til os på 70 12 76 00, så flytter vi pengene for dig.