UHELD PÅ REJSEN
Er du blevet syg på rejsen, var bagagen forsinket eller har du haft udgifter til medicin på rejsen, så læs om de forskellige anmeldelsesmuligheder herunder.
Bagage
Hvis din bagage har været forsinket i mere end 5 timer ved udrejse fra Danmark, så udfyld nedenstående anmeldelsesblanket. Hvis din bagage er beskadiget, stjålet eller bortkommet, skal du anmelde det online som skade på dine ting.
Sygdom og tilskadekomst under rejser (inkl. skirejser) i Europa
Du er dækket af Den Offentlige Sygesikring, når du rejser i Europa. Det gælder udgifter til hospital, læge, ambulancekørsel samt medicinudgifter. Du kan læse mere om din dækning eller anmelde din skade hos SOS, der håndterer sygdom og tilskadekomst i udlandet for borgere, der er omfattet af Den Offentlige Sygeforsikring.
Anmeld din skade på SOS hjemmeside
Har du haft udgifter til akut tandlæge-, fysioterapeut- eller kiropraktorbehandling under din rejse, er disse dækket af din rejseforsikring i Alm. Brand og skal anmeldes på nedenstående blanket.
Sygdom og tilskadekomst under rejse (inkl. skirejser) uden for Europa
Har du haft udgifter til hospital, læge, ambulancekørsel, medicin, tandlæge, fysioterapeut eller kiropraktor er disse dækket af din rejseforsikring og skal anmeldes på nedenstående blanket.
Transportforsinkelse og forsinket fremmøde
Har dit transportmiddel været forsinket i mere end 6 timer, så anmeld det på nedenstående blanket. Hvis du ikke har nået dit fly, tog eller færge, er der særlige regler om dette – se rejsebetingelserne.
Du kan kontakte os på telefon 35 47 84 54 alle hverdage mellem kl. 8.30 og kl. 16.00.
Akuthjælp på rejsen
Har du brug for hjælp akuthjælp ved tilskadekomst, sygdom, hjemtransport, hjemkaldelse eller tilkaldelse, skal du kontakte SOS International på +45 70 10 50 50 eller e-mail på sos@sos.eu.











