ER DER "SKJULTE OMKOSTNINGER"?
Nej, der er ingen skjulte omkostninger. ÅOK og ÅOP indeholder alle omkostninger.
Omkostninger ved traditionel pensionsordning
Hvis du har en traditionel pensionsordning i forsikringsselskabet Alm. Brand Liv og Pension, kan du se dine omkostninger på Pensionsoverblik ved at logge på Mit Overblik. Her kan du under "Nøgletal" se dine omkostninger opgjort i kr. (ÅOK) og i % af opsparingen (ÅOP).
Omkostninger ved markedsprodukt
Hvis du har en Investeringsordning eller et andet markedsprodukt i Alm. Brand Bank, får du en oversigt én gang om året. På oversigten kan du se, hvor stort et beløb der direkte er trukket til omkostninger.
Når du handler værdipapirer, får du også direkte besked på, til hvilken kurs du har handlet, og hvad omkostningerne har været.
Omkostninger i investeringsforeninger
Hvis du har investeret i en investeringsforening vil foreningens omkostninger være indregnet i dit afkast. Du kan på Investeringsforeningsrådets hjemmeside se oplysninger om afkast og omkostninger i de enkelte afdelinger.










