HELBREDS-ERKLÆRING
Vis alle
|
Skjul alle
|
Når du skal sikre dig selv og din familie med en pensionsforsikring, livsforsikring eller gruppeliv, skal du besvare en række spørgsmål om dit helbred. Det er meget vigtigt, at du besvarer alle spørgsmål nøjagtigt - ellers risikerer du i værste fald at stå uden dækning, hvis skaden sker!
|
Du skal udfylde en helbredserklæring og evt. nogle spørgeskemaer, og i nogle tilfælde vil Alm. Brand bede om en helbredsattest fra din læge.
Når du udfylder papirerne, skal du besvare ALLE spørgsmål. Du behøver dog ikke at oplyse om ukomplicerede børnesygdomme og kortvarige forkølelsestilfælde.
Du skal give oplysning om
- både nuværende og tidligere sygdomme/lidelser
- varigt eller midlertidigt forbrug af medicin
- undersøgelser og behandlinger hos autoriserede sundhedspersoner (f.eks. læger, kiropraktorer, fysioterapeuter og lign.), sygehuse og sundhedsmæssige institutioner
Hvis du er usikker på, om du skal nævne en bestemt sygdom/lidelse eller et lægebesøg, så skriv for en sikkerheds skyld alle de forhold, du kan komme i tanke om – også selv om du ikke tror, at de har nogen betydning for din forsikring.
|
Du skal udover helbredserklæringen også datere og underskrive en samtykkeerklæring. Erklæringen er en følge af en aftale mellem Lægeforeningen og Forsikring & Pension, som skal være udfyldt, såfremt det er nødvendigt for os, at indhente læge/sygehusjournaler m.m.
Du vil altid blive orienteret om, hvilke oplysninger vi indhenter.
Denne erklæring har en gyldighed på 1 år fra din underskriftsdato og har til formål at sikre, at vi som pensionsselskab kun indhenter relevante helbredsoplysninger.
|
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du har husket alt, kan du bede din læge om at få supplerende oplysninger fra din journal (forsikringsselskabet betaler dog ikke lægens evt. honorar). Det er dog ikke sikkert, at din læge har alle oplysninger om dig, og husk, at det under alle omstændigheder er dig alene, der har ansvaret for, at alle spørgsmål er besvaret korrekt og fyldestgørende.
|
Hvis du senere kommer i tanke om noget, du har glemt at oplyse, skal du kontakte Alm. Brand hurtigst muligt.
|
Helbredsoplysningerne anvendes til vurdering af, om du kan etablere den ønskede forsikring – og i givet fald på hvilke vilkår. Vurderingen foretages af selskabets lægekontor ud fra lægefagligt og veldokumenteret statistisk grundlag, der er udarbejdet med hjælp fra uafhængige eksperter.
Dine helbredsoplysninger behandles af ganske få personer, som alle har tavshedspligt iflg. loven, og hvis du ønsker det, kan du sende særligt følsomme oplysninger i lukket kuvert til selskabets lægekonsulent.
Hvis selskabet vurderer, at dine helbredsoplysninger er uproblematiske, kan der uden videre udstedes forsikring på almindelige vilkår.










