Vigtig information  Alm. Brand anvender cookies

Cookies er nødvendige for at få vores hjemmesider til at fungere. Vi anvender egne cookies og tredjepartscookies til statistik, markedsføring og integration af tjenester. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies

Områdenavigation Privat

Vigtig information  Alm. Brand anvender cookies

Cookies er nødvendige for at få vores hjemmesider til at fungere. Vi anvender egne cookies og tredjepartscookies til statistik, markedsføring og integration af tjenester. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies

Undgå stormskader med stormsikring

Skadesunivers Stormvejr

Gode råd til at undgå stormskader.

Den bedste måde at beskytte dit hus mod stormskader er at sørge for, at huset og eventuelt andre bygninger på din grund er i forsvarlig stand. Er dit hus korrekt opført og vedligeholdt, bør det kunne modstå en storm uden at få skader.

Her og nu ikon

- ting du selv kan gøre 

  • Luk døre og vinduer i dit hus, garage, udhus og drivhus - husk også ovenlysvinduerne.
  • Fjern løse genstande på din grund - f.eks. havemøbler, krukker, legetøj, havegrill, parasol mv.
  • Parkér bilen, så den ikke kan rammes af nedfaldne grene, tagsten mv.
  • Løse genstande, der ikke så let kan fjernes, f.eks. en havetrampolin, kan du vende rundt og fastgøre med lange kraftige pløkker. Alternativt kan du fjerne dugen, så vinden ikke får så let fat i trampolinen.  
  • Fjern knækkede, rådne og løse grene fra dine træer i haven. 
  • Er dit hus under ombygning, så sørg for, at afdækningsmateriale og stilladser er fastgjort korrekt.
Væltede træer under stormen
Vær opmærksom på, at fjernelse og bortkørsel af væltede træer ikke er dækket af din Husforsikring. Skader på dit hus, som væltede træer har forårsaget, er dækket.

 

På lang sigt ikon

- ting du skal gøre jævnligt

  • Beskær høje og udsatte træer løbende. 
  • Sørg for at hegn og læafskærmning sidder godt fast.
  • Vedligehold husets tag løbende - tjek f.eks. taget for løse og ødelagte tagantenner, teglplader, tegl- og rygsten og få dem udskiftet.
  • Understrygning skal være intakt.
  • Tjek dit hus løbende for revner både ind- og udvendigt. Større revner kan være tegn på, at dit hus er ustabilt og skal repareres.
  • Har dit hus kælder, ligger det tæt på vandet og er det i farezonen ved en oversvømmelse, så sørg for, at dine ejendele i kælderen ikke står direkte på gulvet.   
Brug fagfolk

- her skal du spørge fagfolk til råds

Tag

Det er vigtigt, at tagkonstruktionen er stærk og i god stand, da taget er særligt udsat under en storm. Spær, vindkryds og tagkonstruktionens forankring til resten af huset skal være i orden, så de tilsammen afstiver taget.

Læs på sbi.dk, hvordan et stormfast tag er konstrueret

Rådgiv dig med en autoriseret byggesagkyndig eller en tømrer, hvis du er i tvivl om, tagkonstruktionen i dit hus er i orden.

Skillestreg
Loft

Loftet skal fungere som en stiv flade ovenpå husets vægge og modvirke, at ydervæggene trykkes ind i huset, når det stormer. Det vil sige, at facadevægge, indervægge, gavl samt spær skal være fastgjort korrekt til loftet. 

Læs på sbi.dk, hvordan et stormfast loft er konstrueret

Rådgiv dig med en autoriseret byggesagkyndig eller en tømrer, hvis du er i tvivl om, loftkonstruktionen i dit hus er i orden.

Skillestreg

Facade og vægge

Væggene skal virke stabiliserende på huset, når det stormer. Konstruktionen af indervægge, facade og gavl skal derfor være i orden. Har huset f.eks. gavltrekanter, skal de være forsvarligt fastgjort, da de ellers kan blive suget ud eller blæst ind under en storm.  

Læs på sbi.dk, hvordan husets vægge bør være konstrueret

Rådgiv dig med en autoriseret byggesagkyndig eller en tømrer, hvis du er i tvivl om, vægkonstruktionen i dit hus er i orden.