Lastbilforsikring


Med vores Lastbilforsikring får du den lovpligtige ansvarsforsikring med muligheden for at udvide til kaskoforsikringen. Med en række tilvalgsdækninger specielt til din lastbil, kan du tilpasse forsikringen til netop dine behov. 

Dine fordele

Leasing_ikon_Forsikring.svg

Ingen
selvrisiko

Mulighed for 0 kr. i selvrisiko på ansvarsforsikringen

Ikon_Rådgiver.svg

Jo færre kilometer, jo lavere pris

Prisen afhænger bl.a. af, hvor mange kilometer din virksomhed kører i lastbilen. 

Forsikringen dækker

Ansvarsforsikring

Som virksomhedsejer har du pligt til at sørge for, at din virksomheds køretøjer er ansvarsforsikrede. Ansvarsforsikringen dækker de skader, der sker, hvis du selv eller en ansat kommer til at gøre skade på andre biler, personer eller deres ting, under kørsel i en af virksomhedens lastbiler.

 

Kaskoforsikring

Ud over den lovpligtige ansvarsdækning kan du vælge at udvie forsikringen med vores Kaskoforsikring, der er en forsikring af selve lastbilen. Kaskoforsikringen dækker skader på lastbilen ved f.eks. færdselsuheld, brand, tyveri og hærværk. 

 

Tilvalgsdækninger

Som supplement til Ansvars- og Kaskoforsikringen kan forsikringen udvides med følgende tilvalgsdækninger:

 

  • Førerulykke - dækker føreren af lastbilen ved varigt mén eller dødsfald efter en eneulykke
  • Afsavn - erstatning for afsavn, hvis lastbilen skal repareres på værksted som følge af en kaskoskade
  • Chaufførdækning til vognmænd - dækker chaufføren ved kørsel i udlandet i tilfælde af sygdom og/eller ved behov for retshjælp
  • Fremmed sættevogn - dækker fremmede sættevogne tilhørende tredjemand, men som du i tilfælde af kaskoskade bærer risikoen for.
  • Påhængsvogn 

Produktinformation om Lastbilforsikring (IPID)
Produktinformation om Påhængsvognsforsikring (IPID)

Fragtfører
Erhverv

Fragtfører


Alm. Brand anvender cookies

- og til mere end bare at spise. Cookies er nødvendige for at få vores website til at fungere. Vi bruger vores egne cookies og tredjeparts-cookies til statistik, markedsføring og integration af tjenester. Klikker du videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies