Job og karriere

Erhvervs­assurandør
hos Alm. Brand

Er du bedst, når du kan bruge din tid hos kunderne og give dem gode salgsoplevelser? Og kan du lide at være på farten og skabe din egen succes?

Som erhvervsassurandør hos Alm. Brand får du friheden til at planlægge dit arbejde, så det passer til dig.

Søg jobbet

Salg og rådgivning i en
slagkraftig kombination

Som erhvervsassurandør tager du ud til de små og mellemstore virksomheder og tilbyder dem en skræddersyet forsikringsløsning, der matcher deres behov. På den måde er du med til at beskytte deres livsværk, hvis uheldet skulle være ude.

 

Dine hverdage vil bestå af en masse kundemøder i dit lokalområde. Du opsøger aktivt kunderne i dit område og får derudover booket møder ind fra vores mødebookerkorps.

 

  • Du tilbyder desuden dine kunder vores udvalg af privatforsikringer, så de kan samle deres forsikringer hos os.
  • Det er dit drive, din personlighed og din konkurrencementalitet, der gør hele forskellen og skaber resultater, der er til at føle på.
  • Du bruger tid på at sætte dig ind i hver kunde – for jo bedre du forstår dem, desto bedre kan du hjælpe dem med deres forsikringer.
1:10

Se videoen med Patrick og få et unikt indblik i dit fremtidige job.


”Det kan godt være komplekst og udfordrende, så jeg forbereder mig altid godt inden hvert kundebesøg. Der kan nemlig være kæmpe forskel i forsikringsbehovene for fx en lille tømrervirksomhed eller en guldsmed.”

 

Patrick, erhvervsassurandør

Den rette personlighed
og lyst til at lære

Det er en fordel, hvis du har erfaring fra forsikringsbranchen – alternativt har du stærke resultater med opsøgende salg. Uanset hvad skal vi nok give dig den nødvendige oplæring. Du får også en masse support undervejs, så du kan fokusere på kunden.

  • Du har passion for salget og er et ambitiøst konkurrencemenneske, som hverken accepterer sølv- eller bronzemedaljen, men som går efter guldet hver gang.
  • Du er god til at planlægge din egen tid og planlægge dine egne dage.
  • Du er tillidsvækkende og empatisk, og du har let ved at sætte dig i kundernes sted og forstå deres situation.

Du har potentialet
- vi har fagligheden og oplæringen

Din oplæring kommer til at afhænge af dit erfaringsniveau, men som en del af Alm. Brand får du adgang til vores store viden- og erfaringskapacitet. På vores eget akademi bliver du hurtigt klædt på i vores forskellige produkter, men du får også masser af sidemandsoplæring fra dine kolleger.

Du vil også lære en masse om salgs- og interviewteknikker, og før du ved af det, er du helt selvkørende.

Derudover får du en god fast grundløn og høj provision. Vi giver dig kort sagt alle muligheder for en høj indtjening og hjælper dig samtidig med at udvikle dit talent.


”For mig ligger arbejdsglæden i at være fri til at vælge, hvordan jeg planlægger min arbejdsdag at jeg kan køre jobbet i mit eget tempo.”

 

Patrick, erhvervsassurandør

Er du interesseret i at blive erhvervsassurandør, så følg med i vores ledige stillinger