• Kundeservice
  • Kontakt os
  • Klager

Klager


Det er vigtigt for os, at vi lever op til vores kunders forventninger og at hver eneste kunde føler sig godt behandlet. Er du ikke tilfreds med den behandling, du har fået hos os, får du her et overblik over, hvilke muligheder du har for at klage. 

Vi ønsker tilfredse kunder

Vores mål er altid at give så reel og korrekt rådgivning som muligt. Det kan dog ikke undgås, at der indimellem er uenighed om, hvad du som kunde er berettiget til eller kan forvente. Det kan være på grund af en fejl, men skyldes som oftest misforståelser eller uklar kommunikation, selvom vi bestræber os på at informere klart og tydeligt.

 

Kontakt først filialen, servicecentret eller afdelingen
Hvis du som kunde ikke føler, du får, hvad der er aftalt, eller hvad du har krav på, skal du først kontakte den filial, afdeling eller det servicecenter, som har behandlet din sag. På den måde kan vi få afklaret eventuelle misforståelser og sammen finde frem til en tilfredsstillende løsning.

 

Hvis det ikke lykkes at finde en løsning, har du mulighed for at klage. Du finder kontaktinformation på de klageansvarlige i afsnittet herunder. 

Klagevejledning & kontakt

Hvis du vil klage, skal vi bede dig indsende din klage skriftligt. 

 

Det hjælper os med at finde din sag og behandle din klage hurtigt, hvis du oplyser:

  • Navn og enten kunde-, konto-, police- eller skadenummer
  • Hvad du klager over, og hvad du forventer af Alm. Brand og
  • Vedlægger en beskrivelse af sagen og evt. relevant dokumentation

Klageansvarlig for Alm. Brand Forsikring A/S
Kundeambassadør Vibeke Rønn
Midtermolen 7
2100 København Ø
Tlf: 35 47 84 22
E-mail: forsikring.klager@almbrand.dk
- eller klag online over forsikringsprodukter

Klageansvarlig for Alm. Brand Bank A/S
Advokat Jacob Grubbe
Midtermolen 7
2100 København Ø
Tlf: 35 47 45 85
E-mail: klageansvarlig.bank@almbrand.dk

Klageansvarlig for Alm. Brand Liv og Pension A/S

Kontorchef Lene Weidemann
Midtermolen 7
2100 København Ø
Tlf: 35 47 74 36
E-mail: pensionsklager@almbrand.dk

Hvis du fortsat ikke er tilfreds


Er du ikke tilfreds med det svar, du får på din klage, har du mulighed for at gå videre med din sag til et ankenævn. Afhængigt af hvad din klage vedrører, er der forskellige ankenævn at henvende sig til:

 

Bank og leasing

Pengeinstitutankenævnet behandler klager vedrørende private bankkundeforhold. Klager fra erhvervsdrivende bankkunder behandles også, såfremt klagen ikke adskiller sig væsentligt fra en klage vedrørende et privat kundeforhold. 

 

Du kan klage hos Pengeinstitutankenævnet via et klageskema, som du får ved at henvende dig til ankenævnet. Du kan også downloade skemaet og læse mere om proces og gebyrer på ankenævnets website.

 

Pengeinstitutankenævnet

St. Kongensgade 62, 2. sal

1264 København K

Telefon 35 43 63 33

 

Forsikring og pension

Alm. Brand er tilsluttet Ankenævnet for Forsikring. Nævnet behandler klager over afgørelser vedrørende private forsikringer og pensioner, hvor du selv er kunde. Erhvervskunder, herunder landbrugskunder, kan også klage, hvis deres kundeforhold ikke adskiller sig væsentligt fra et privat kundeforhold.

 

Ankenævnet for Forsikring tager ikke stilling til afgørelser truffet af en anden persons forsikringsselskab, f.eks. ved et færdselsuheld, hvor en anden person har det fulde ansvar for uheldet.

 

Kontaktinformation
Ankenævnet for Forsikring

Anker Heegaards Gade 2

1572 København V

Telefon: 33 15 89 00 

Læs mere om processen og klag online hos Ankenævnet for Forsikring 

 

Klagemuligheder ved køb af forsikring online
En klage over en forsikring købt hos os online via almbrand.dk kan indgives til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby.
Du kan klage til Center for Klageløsning via forbrug.dk

 

EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land. Når du indgiver en klage, skal du angive vores e-mailadresse forsikring.klager@almbrand.dk.

Indgiv din klage via EU-Kommissionens klageportal

 

Stormrådet
Stormrådet behandler klager over forsikringsselskabernes afgørelser om erstatning efter lov om stormflod og stormfald. 


Hvis du som skadelidt ikke er tilfreds med eller enig i vores afgørelse, kan du klage til Stormrådet. Det er et krav, at der klages til Stormrådet senest otte uger fra afgørelsens datering, og at du forinden skriftligt har henvendt dig til os og forsøgt at opnå en ændring af vores afgørelse. 

 

Stormrådet består af en uafhængig formand og repræsentanter fra kommuner, ministerier, forsikringsselskaber og Forbrugerrådet. 

Læs mere om klager til Stormrådet på stormraadet.dk

Hvad går du og tænker på?

Alm. Brand anvender cookies

- og til mere end bare at spise. Cookies er nødvendige for at få vores website til at fungere. Vi bruger vores egne cookies og tredjeparts-cookies til statistik, markedsføring og integration af tjenester. Klikker du videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies