Forældrekøb


Den rekordlave rente gør boligkøb attraktivt. Et forældrekøb kan derfor ikke bare være en god hjælp, når dit barn skal flytte hjemmefra - det kan også være en god investering for dig. 

Hvad er forældrekøb?

Et forældrekøb betyder blot, at det er dig som forælder, der køber en bolig til dit barn. Barnet lejer boligen, men du ejer den. Købet foregår på samme måde som et traditionelt boligkøb. Der er dog en række ting, det er vigtigt, du er opmærksom på. 

 

Ejer eller andel?

Du kan både lave forældrekøb i en ejer- eller andelsbolig. Undersøg altid først, om der er vedtægter eller servitutter, der gør, at lejligheden ikke må lejes ud. I nogle tilfælde er det bestyrelsen, der skal godkende udlejning, og i mange andelsboligforeninger skal der søges om tilladelse for at kunne lave et forældrekøb. Ofte er der større begræsninger for udlejning af andelsboliger i forhold til ejerboliger. 

 

Finansiering

Finansiering foregår på samme måde som ved et traditionelt boligkøb. 

  • En ejerbolig kan finansieres ved, at du låner 80 % af købesummen hos et realkreditinstitut og 15 % via et boliglån i banken. De resterende 5 % skal du selv have. 
    Læs mere om realkreditlån
    Læs mere om Boliglån
  • En andelsbolig kan finansieres med et andelsboliglån eller andelsboligkredit i banken. Når du køber en andelsbolig, skal du selv lægge en udbetaling. Udbetalingen skal udgøre min. 5 % af prisen på selve andelsbeviset, men udbetalingen skal også dække 5 % af den del af foreningens gæld, som man i princippet overtager, når man køber en andel.
    Læs mere om Andelsboliglån og -kredit 
  • Hvis du selv har tilstrækkelig friværdi i din bolig, kan du, i begge tilfælde, vælge at finansiere købet med et realkreditlån i din egen bolig. 

Bliv klogere på forældrekøb

 

Hvad er vigtigt at vide i forbindelse med forældrekøb? Vores samarbejdspartner Totalkredit fortæller kort, hvad du skal vide om forældrekøb. 

 

Læs mere om realkreditlån til forældrekøb hos Totalkredit

En god investering?

Den lave rente gør det attraktivt at købe en bolig til dig selv, men også til dit barn. Der er dog altid en risiko ved at købe en bolig; priserne på boligmarkedet kan falde, når du skal sælge, og du vil derved tabe på købet. Der vil også være en masse udlæg indtil et eventuelt salg, hvorfor lysten til at hjælpe dit barn altid skal veje mest i overvejelserne om forældrekøb.

 

I forbindelse med din investering er det også vigtigt at tænke over:

 

  • Husleje
    Du kan ikke hjælpe dit barn økonomisk ved at sætte lejen lavt; huslejen skal nemlig svare til markedslejen. Du har dog mulighed for at give dit barn 65.700 kr. (2019-tal) om året i gave, uden at dit barn skal betale skat af beløbet. Så er markedshuslejen høj, har du mulighed for at flytte en del af lejen tilbage til dit barn.
  • Skatteordning
    Ved et forældrekøb skal du betale skat af den husleje dit barn betaler til dig, men du skal ikke betale ejendomsværdiskat (ejerbolig). Du kan vælge mellem tre forskellige beskatningsmetoder; skat efter almindelige skatteregler, virksomhedsordningen eller kapitalordningen. 
    Læs mere om skat ved forældrekøb
  • Salg
    Hvis du sælger boligen uden selv at have boet i den, er en eventuel fortjeneste skattepligtig. Du kan vælge at sælge boligen til dit barn og undgå at betale skat, men kun hvis prisen ikke overstiger dét, som du selv købte lejligheden for.
     
    Salgsprisen skal ligge et sted mellem 15 % under og 15 % over den offentlige vurdering. 
    Læs mere om Skats regler i forbindelse med salg

 

 

 

 

Om boligstøtte
Værd at vide

Om boligstøtte


Når dit barn bor til leje i din bolig, kan barnet i mange tilfælde få boligstøtte. Boligstøtten er skattefri. 

 

Dit barn må gerne fremleje et værelse, og indtægten er skattefri for dit barn, når lejen udgør mindre end 2/3 af den samlede husleje. Vær opmærksom på, at lejeindtægten vil påvirke en evt. boligstøtte.
 

Læs mere om boligstøtte på borger.dk

Hvad går du og tænker på?

Alm. Brand anvender cookies

- og til mere end bare at spise. Cookies er nødvendige for at få vores website til at fungere. Vi bruger vores egne cookies og tredjeparts-cookies til statistik, markedsføring og integration af tjenester. Klikker du videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies