• indbrud

Indbrud


Danmark er et af de lande i Europa, der har flest indbrud, og tyven går ofte efter det hus, der er nemmest at bryde ind i.

 

Få gode råd til, hvordan du forebygger indbrud og hvad du skal gøre, hvis du har haft indbrud. Og husk, at du kan få rabat på tyverisikring hos vores samarbejdspartnere.

Sådan kan du undgå de fleste indbrud 


  • Opbevar aldrig en ekstra nøgle under måtten, i blomsterkrukken ved døren eller i postkassen - tyven kender nemlig godt gemmestederne.
  • Skift gamle låse til nyere og mere sikre – alle døre skal have mindst én god lås og gerne to.
  • Få sat vindueslåse på dine vinduer – særligt kældervinduer og vinduer i stueplan, der ikke kan ses fra vejen.
  • Lad ikke værktøj og haveredskaber stå fremme, når du ikke er hjemme, da de kan bruges af tyven til at komme ind i huset.
  • Læg værdigenstande som tablets, smykker og lign.  væk, så de ikke kan ses gennem vinduerne.
  • Skal du ud om aftenen? Så få det til at se ud, som om der er nogen hjemme ved at have lys tændt. Brug f.eks. tænd-og-sluk-ure. Og sørg også for at have udendørsbelysning med bevægelsessensor.
  • Skal du på ferie? Få en nabo til at holde øje med huset. Bed også gerne naboen om at tømme postkassen, bruge skraldespanden, parkere deres bil i din indkørsel m.m., så det ser ud til, at der er nogen hjemme hos jer.
  • Skal du sælge din bolig? Så overvej, om du behøver at vise billeder med designmøbler og andre værdifulde ejendele. Tyve læser nemlig boligannoncer for at finde frem til gode mål for indbrud.

 

Vil du vide mere?

På stopindbrud.dk kan du få flere råd til, hvordan du bedst sikrer dit hus mod indbrud.

Anmeld straks indbrud og tyveri til politiet. Tag billeder af det sted, som tyven er kommet ind. Gå dit hjem igennem, og tjek, hvad der er stjålet.


Hvad går du og tænker på?

Alm. Brand anvender cookies

- og til mere end bare at spise. Cookies er nødvendige for at få vores website til at fungere. Vi bruger vores egne cookies og tredjeparts-cookies til statistik, markedsføring og integration af tjenester. Klikker du videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies