Konkurrencebetingelser


De generelle konkurrencebetingelser for aktiespillet (www.aktiespillet.com) er gældende. I tillæg finder du her konkurrencebetingelser for Alm. Brands holdkonkurrence for erhvervskunder.

Konkurrencen løber fra den 17. september til den 20. november 2019 kl. 22.00.

 

Hvem må deltage?

Erhvervskunder i Alm. Brand Forsikring.

Når din virksomhed har oprettet et hold på www.aktiespillet.com, kan holdet deltage i denne konkurrence og dyste mod andre erhvervskunder i Alm. Brand Forsikring.

 

Hvordan deltager du?

Din virksomheds hold deltager i konkurrencen, når du har udfyldt tilmeldingsblanketten med virksomhedsnavn, holdkaptajn, telefonnummer, e-mailadresse og holdnavn. Holdnavn skal være identisk med det holdnavn, som du har oprettet på www.aktiespillet.com. Din virksomhed kan kun deltage med ét hold og deltager kun i konkurrencen én gang.

 

Vinder

Vinderen af Alm. Brands holdkonkurrence for erhvervskunder findes efter afslutning af aktiespillet den 20. november 2019 og offentliggøres senest mandag den 25. november.

Vinderen er det virksomhedshold, der har den største formue på sit depot ved afslutningen af den sidste handelsdag i aktiespillet opgjort i forhold til antal holddeltagere. Formuen opgøres som den samlede værdi af de enkelte holddeltageres aktiedepoter samt en eventuel kontaktbeholdning og divideres med antallet af deltagere på holdet.

 

Hvis flere hold er placeret ens, vil der blive trukket lod om vinderen bland de hold, der har den samme placering.

Vinderen får direkte besked via mail eller telefon.

 

Præmien

Middag med en privat kok fra Letz Sushi til en samlet værdi på 15.000 kr. Præmien er en hold-præmie for maks. 15 personer og kan ikke ombyttes til kontanter eller overdrages til andre. Alm. Brand kan ikke holdes ansvarlig for skader eller tab som følge af konkurrencens præmie. Antal, stede, tid mv. aftales med vinderen.

Alm. Brand anvender cookies

- og til mere end bare at spise. Cookies er nødvendige for at få vores website til at fungere. Vi bruger vores egne cookies og tredjeparts-cookies til statistik, markedsføring og integration af tjenester. Klikker du videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies