CORONAVIRUS: Få svar på spørgsmål til dine forsikringer. Eller find ud af, hvordan vi kan mødes.

Privat | Erhverv

Presse | mar 29, 2016 20:50

Svulmende tape kan spare husejere for kæmpe vandskader

Maria Lindeberg, Pressechef abmali@almbrand.dk
Som de første i landet præsenterer Alm. Brand sammen med firmaet Lindsolutions en ny tape, der propper døre og vinduer effektivt til ved skybrud eller stormflod. Tapen præsenteres i Jyllinge ved Roskilde den 29. marts.

Gennem det seneste årti er der sket stadig flere skybrudsskader, og kigger man på vejrdata og klimamodeller, tyder alt på, at der kommer mere af denne slags. Flere husejere har investeret dyrt i at klimasikre deres huse, men der er endnu ikke lavet en effektiv sikring af døre og vinduer andet end uhåndterbare sandsække.

 

”Med denne forseglingstape kan vi som de første i landet tilbyde kunderne en enkel, billig og nem måde at sikre vinduer og døre mod indtrængende vand. De, der er særligt udsatte, kan med vores nye tiltag endnu bedre forebygge vandskader på deres hus og de ting, de holder af ved skybrud og stormflod,” siger skadedirektør i Alm. Brand, Brian Wahl Olsen.

Løsningen sikrer vinduer og døre mod indtrængende vand ved at proppe hulrummet mellem dør og karm helt til. Vinduer og døre tager ikke skade, og tapen fjernes, når faren er overstået.

 

Store vandskader kan undgås

I 2013 raserede stormfloden Bodil flere huse, især i Jyllinge ved Roskilde. I alt skete der ca. 2.200 stormflodsskader i Danmark, hvoraf de 265 var i Roskilde kommune. I gennemsnit løb skaderne pr. husejer op i ca. 385.000 kr. på landsplan, mens gennemsnitskaderne i Roskilde var endnu højere – ca. 785.000 kr. Her endte flere med totalskadede huse, der nu er ved at blive genopbygget. ”Bodil er nok noget af det voldsomste, vi har set af den art, og Jyllinge området blev særlig hårdt ramt. Derfor synes vi, det var naturligt, at præsentere vores sikringsløsning her,” siger Brian Wahl Olsen. Han vil på mødet vejlede om skybrud og stormflod og vise film, der fortæller mere om, hvordan man som borger er dækket ved skybrud og stormflod.

 

”De, der har oplevet skader, vil nok sige, at de helst havde været foruden. Alm. Brand arbejder med skadeforebyggende initiativer – både politisk og i forhold til den enkelte kunde,” siger Brian Wahl Olsen. Han er begejstret for, at Lind Solutions sammen med Alm. Brand arbejder for løsninger, der kan hjælpe danskerne med at forebygge vandskader på huse.

 

Den nye tape præsenteres:

Tirsdag d. 29. marts kl. 19-21 på Baunehøjskolen, Baunegårdsvej 85 i Jyllinge.

 

Yderligere oplysninger:

  • Brian Wahl Olsen, skadedirektør i Alm. Brand tlf. 35 47 74 9
  • Terkel Lind, Lindsolutions, tlf. 24 60 77 99
  • Kristjan Jørgensen, pressechef i Alm. Brand tlf. 21 72 82 11

 

Lind Solutions: en dansk iværksætter virksomhed der har fokus på at skabe løsninger til sikring af boliger mod den stigende trussel fra klimaændringerne. Virksomheden er halvandet år gammel og står foran lanceringen af den første ud af 3 løsninger den 29. marts.