CORONAVIRUS: Få svar på spørgsmål til dine forsikringer. Eller find ud af, hvordan vi kan mødes.

Privat | Erhverv

Presse | okt 03, 2017 07:31

Ny forsikring nomineret til innovationspris

Maria Lindeberg, Pressechef abmali@almbrand.dk
Det nye digitale forsikringskoncept, Yndlings, der er udviklet som en intern startup i Alm. Brand, er blevet nomineret til Copenhagen FinTech Innovation Days årlige innovationspris.

”Vi er stolte af at være blandt de udvalgte. Vi har arbejdet hårdt på at skabe en enkel og god forsikring, der er relevant, hvis du ikke har så mange ting. Derudover har det været et mål, at alt omkring forsikringen er nemt og forståeligt,” fortæller innovationschef i Alm. Brand, Nisse Krenchel. Yndlings blev lanceret i september og henvender sig især til de mange unge, som ikke har en forsikring i dag. Forsikringen kan købes på under et minut med få klik via en smartphone og er uden binding. ”Når man ser på for eksempel Mobile Banking, er det tydeligt, at forsikringsselskaberne har været langt bagud. Med Yndlings tror vi, at vi er godt på vej,” siger Nisse Krenchel.

 

Dækker det vigtigste

Konceptet består af en basisdel, der dækker det mest nødvendige, til 19 kroner om måneden. Derudover kan man forsikre sin mobil, tablet, bærbare computer og cykel, og på sigt bliver der mulighed for flere tilvalg. Prisen afhænger af den enkelte tings alder og værdi, og den sættes ned efterhånden som den forsikrede ting bliver ældre. ”Forsikring er vigtigt, for det kan blive meget dyrt, hvis man for eksempel kommer til at gøre skade på andre eller andres ting. Yndlings dækker netop det allervigtigste, så den enkelte kan mod et meget lille beløb hver måned sove lidt bedre om natten”, siger Nisse Krenchel. Copenhagen FinTech Innovation Day foregår den 6. oktober, hvor vinderen af innovationsprisen bliver offentliggjort.