CORONAVIRUS: Få svar på spørgsmål til dine forsikringer. Eller find ud af, hvordan vi kan mødes.

Privat | Erhverv

Presse | nov 13, 2017 23:00

Ny erhvervspakke giver flere kunder adgang til IndexPlus

”ETF’ere er en fantastisk byggeklods, og aftalen åbner for, at man kan sammensætte sin portefølje uden at være skatteekspert,” siger Jacques Skovgaard.
Christian Stokholm, Presserådgiver abchsh@almbrand.dk
Alm. Brand åbner nu investeringsproduktet IndexPlus for flere investorer. Beløbsgrænsen sættes ned til 500.000 kr. mod 2 mio. kr. før. Ændringen skyldes de nye beskatningsregler på ETF’ere i den erhvervspakke, som et politisk flertal netop har besluttet. IndexPlus har på et år fået 300 mio. kr. under forvaltning.

Den nye erhvervspakke, der blev forhandlet på plads søndag, har udover en ny aktiesparekonto og flere andre initiativer gennemført en delvis ensretning af beskatningen af ETF’ere. Helt konkret bliver ETF’ere fra 2019 beskattet som aktieindkomst, hvilket giver en stor fordel for alle danske investorer, der nu kan trække tab i ETF’ere fra gevinster på aktier. Lagerbeskatningen bibeboldes.

 

”Det er utrolig glædelig nyhed. Ændringerne vil være til gavn for alle, og det er meget positivt at der er kommet en bred politisk aftale om det,” siger investeringsdirektør i Alm. Brand, Jacques Skovgaard.

 

Stor interesse for ETF’ere vil vokse yderligere

Siden september sidste år har Alm. Brand udbudt IndexPlus, der kombinerer både aktiv og passiv forvaltning. Interessen har været enorm fra investorerne, og lige nu er fonden oppe på 300 mio. kr. under forvaltning. Det er dermed en af landets største ETF-fonde til private.

”ETF’ere er en fantastisk byggeklods, og aftalen åbner for, at man kan sammensætte sin portefølje uden at være skatteekspert. Jeg tror, at vi vil se et stort ryk i markedet, så passive produkter vil fylde mere i Danmark. Jeg mener, at beskatningen har været en stor hæmsko,” siger Jacques Skovgaard.

 

IndexPlus åbnes for flere investorer

De ændrede skatteregler betyder, at Alm. Brand i dag åbner for flere investorer i IndexPlus. Beløbet for at få formuepleje i produktet ændres fra to til en halv million kr.

”I Alm. Brand har vi besluttet at flere skal have adgang til IndexPlus. Derfor vil vi løbende justere og dermed understøtte vores kunders interesse i passive investeringsprodukter. Vi mener nemlig, at ETF’ere er fremtiden, og for rigtig mange vil de være de rigtige byggeklodser i porteføljen,” siger Jacques Skovgaard.

 

For yderligere oplysninger kontakt Jacques Skovgaard, investeringsdirektør i Alm. Brand, på tlf. 3547 8678