Privat | Erhverv

Presse | jun 10, 2020 14:29

Nyt partnerskab med G4S skal sikre større tryghed om kundernes værdier

Alm. Brands kunder kan nu sikre deres hjem på fordelagtige vilkår gennem en ny partnerskabsaftale med verdens største sikkerhedsvirksomhed, G4S
Christian Stokholm, Presserådgiver abchsh@almbrand.dk
Alm. Brand og G4S indgår eksklusivt partnerskab, der vil gøre det nemmere for privat- og erhvervskunder at sikre deres værdier. Aftalen betyder, at virksomhederne vil formidle hinandens produkter og udvikle nye koncepter og digitale løsninger inden for sikring og forsikring.

Finanskoncernen Alm. Brand går nu sammen med sikkerhedsvirksomheden G4S om at sikre både privat- og erhvervskundernes værdier.

 

For G4S, verdens største sikkerhedsvirksomhed, betyder det, at kunderne får adgang til Alm. Brands forsikringer på attraktive vilkår. Og for Alm. Brands 400.000 forsikringskunder betyder aftalen i første omgang, at de får tilbudt både sikring på attraktive vilkår og et sikkerhedstjek i boligen eller i virksomheden fra G4S.

 

Partnerskabet indebærer derudover, at Alm. Brand og G4S de kommende år i fællesskab vil udvikle nye løsninger inden for sikring og forsikring, der gør det nemmere for kunderne at sikre deres
værdier og dermed forebygge eventuelle skader.

 

Med Alm. Brands stærke digitale platform og erfaring med skadeforebyggelse samt G4S’ ledende ekspertise inden for sikring, kan vi sammen skabe attraktive helhedsløsninger, der gør det nemmere for kunderne at sikre værdierne i deres boliger og virksomheder. Vi glæder os til i fællesskab at udvikle nye koncepter og en tæt digital integration inden for sikring og forsikring,
siger partnerdirektør i Alm. Brand, Caroline Arends.

 

For G4S har det været afgørende, at Alm. Brand deler vores vision om at have kunden i centrum. I et gensidigt og tæt partnerskab kan vi skabe en endnu bedre kundeoplevelse og dermed langsigtet værdi for vores forretning. Vi ønsker at skabe nye løsninger baseret på endnu bedre rådgivning og gode priser, og på længere sigt ser vi et stort potentiale for en gradvis integration af produkter, så kunderne får tilbudt flere muligheder i et integreret, nemt
tilgængeligt kundeunivers, siger Anders Nissen, privatdirektør i G4S.

 

Partnerskabet træder i kraft den 15. juni. I løbet af 2020 forventer selskaberne at lancere nye, fælles koncepter og løsninger inden for sikring og forsikring. Løsningerne bliver digitalt tilgængelige på tværs af Alm. Brand og G4S’ platforme, så det bliver nemt for kunderne at få overblik og passe på deres værdier.