Presse | sep 23, 2020 11:05
Mikael Hvolgaard udnævnt til permanent koncerndirektør for Privat i Alm. Brand

44-årige Mikael Hvolgaard er udnævnt til permanent koncerndirektør for Privat-organisationen i Alm. Brand.
Han har de seneste måneder bestredet posten som konstitueret koncerndirektør på området og kommer med mangeårig erfaring inden for porteføljestyring og prissætning i finanssektoren.
Valget af Mikael Hvolgaard er taget efter en grundig rekrutteringsproces med et stærkt felt af kvalificerede kandidater. I den nye stilling kommer han til at spille en nøglerolle i udviklingen af nye tilbud til kunderne, som hele tiden stiller nye krav til, hvor og hvordan de møder deres bank, forsikrings- og pensionsselskab.
- Mikael har solid erfaring inden for forsikringsbranchen og har den senere tid stået i spidsen for vores Privat-organisation på forbilledlig vis. Og med vores ambitiøse partnerstrategi og vækstambitioner er Mikaels stærke kompetencer inden for analyse, forretningsudvikling og kundeforståelse et perfekt match. Derfor glæder det mig meget, at han har sagt ja til den permanente stilling som koncerndirektør for Privat, siger Rasmus Werner Nielsen, administrerende direktør i Alm. Brand.
Mikael Hvolgaard ser frem til at kunne videreføre det arbejde, der er påbegyndt:
- Jeg glæder mig meget til at fortsætte arbejdet med at opfylde kundernes behov på nye måder i samarbejde med både kollegaer og samarbejdspartnere. Vi har fuldt fart på i Privat-organisationen og Alm. Brand generelt, og det er en stor glæde at være en del af holdet, siger Mikael Hvolgaard.
Forud for perioden som konstitueret koncerndirektør for Privat var Mikael Hvolgaard direktør for Produkt, Pris og Portefølje med reference til den tidligere koncerndirektør på området.
Inden da kom han fra Codan, hvor han gennem tre år var Underwriting-direktør, og tidligere har han været en årrække i Tryg som Head of Portfolio Management for Trygs danske privatforretning.
Mikael Hvolgaard er permanent koncerndirektør for Privat fra dags dato og vil indgå i Alm. Brands koncernledelse i selskab med Rasmus Werner Nielsen, adm. direktør, Andreas Ruben Madsen, koncerndirektør for Økonomi, Kristian Hjort-Madsen, koncerndirektør for Forretningsudvikling & Digitalisering og Kim Bai Wadstrøm, koncerndirektør for Erhverv.
CV:
Juni 2020: Alm. Brand – Konstitueret koncerndirektør for Privat
April – september 2020: Alm. Brand – Direktør for Produkt, Pris og Portefølje, Privat
2017-2020: Codan – Director, Underwriting
2011-2017: Tryg – Diverse roller, senest Director, Head of Portfolio Management, Private Lines
2010-2011: RSA – Portfolio Director
2003-2010: TrygVesta – Diverse roller, senest Director M&A
2002-2003: Zurich Insurance – Head of corporate finance
Yderligere info: Pressechef Maria Lindeberg, tlf. +45 24 99 84 55, abmali@almbrand.dk