Privat | Erhverv

Presse | apr 05, 2022 14:55

Alm. Brand A/S udsteder Restricted Tier 1-kapital (RT1)

Alm. Brand hovedkontor i København
Jacob Bülow Hansen, Senior presserådgiver abjcha@almbrand.dk
I forlængelse af meddelelsen 4. april 2022 udsteder Alm. Brand A/S RT 1-kapital

Den første offentlige udstedelse af Restricted Tier 1-kapital (RT1) i Alm. Brand A/S er gennemført med stor interesse fra investorernes side. Alm. Brand A/S udsteder dags dato således RT1-kapitalbeviser for 400 mio. kroner med en variabel rente på 3,4% over 3mCIBOR om året.

 

”Udstedelsen er den sidste del af finansieringsplanen i forbindelse med købet af Codans danske aktiviteter, og det glæder mig, at investorerne også denne gang har vist så stor interesse for vores kapitalbeviser”, siger Andreas Ruben Madsen, CFO i Alm. Brand.

 

Kapitalbevisernes løbetid er evigtvarende (på engelsk ”perpetual”). Den første mulighed for indfrielse vil som udgangspunkt være 5 år efter udstedelse, og indfrielse kan kun ske efter Alm. Brands valg. Kapitalbeviserne er tildelt en ’BBB-’ rating af Fitch og forventes noteret efter udstedelse. Kapitalbeviserne er primært placeret hos institutionelle investorer i Skandinavien.