Privat | Erhverv

Presse | nov 19, 2018 23:00

Flere skruer op for sikkerheden på pensionen

Foto: Colourbox
Christian Stokholm, Presserådgiver abchsh@almbrand.dk

Mens danske pensionsopspareres markedsordninger har nydt godt af flere års optur på aktiemarkederne, er kurven ved at flade ud. Afkastfesten kan være slut, og det får garanterede pensionsordninger til at vejre morgenluft.

Landets mindste kommercielle pensionsselskab, Alm. Brand, som tilbyder garanterede ordninger, melder om endnu et kvartal med vækst i både firma- og private pensionsordninger.

 

Høj depotrente lokker

I 2018 er depotrenten fem procent for nye kunder. Det er en af branchens højeste og dermed attraktivt for mange, vurderer pensionsdirektør i Alm. Brand, Claude Reffs. ”Vi ser især, at aldersgruppen 50+ er interesserede i at flytte deres pensionsopsparing over i sikker havn. Når man nærmer sig pensionsalderen, er det rigtig fornuftig adfærd, hvis man garderer sig mod tab af sin opsparing,” siger Claude Reffs.

 

Han hæfter sig ved, at vi siden 2009 har haft næsten uafbrudt fremgang på finansmarkederne. ”Al historik viser, at der så kan forventes en nedtur i nær fremtid. Det store spørgsmål er bare, om det sker glidende over lang tid, eller om det kommer som en hurtig og større korrektion,” siger Claude Reffs.

 

Indbetalinger op med 44 procent

Årets første tre kvartaler har budt på flere indbetalinger fra både firmapensioner og privatkunder end forventet i Alm. Brand Pension.

Pensionsindbetalingerne steg i alt med 44 procent i forhold til samme periode sidste år. ”Vi hører fra vores kunder, at de gerne vil beskytte den gevinst, de har fået i løbet af de seneste års aktieoptur. Og det er da også højt spil at holde en stor risiko frem mod pensionsalderen. Det er lidt kedeligt at skulle arbejde 2-3 år ekstra, hvis markederne pludselig tager et dyk, lige før man har planlagt sit otium,” siger Claude Reffs.

Depotrenten for 2019 er endnu ikke fastlagt.

Alm. Brand anvender cookies

- og til mere end bare at spise. Cookies er nødvendige for at få vores website til at fungere. Vi bruger vores egne cookies og tredjeparts-cookies til statistik, markedsføring og integration af tjenester. Klikker du videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies