Privat | Erhverv

Nyhed | jun 25, 2018 22:00

Undgå dobbeltforsikring, når du lejer feriebil

Foto: Colourbox
Christian Stokholm, Presserådgiver abchsh@almbrand.dk

Mange danskere risikerer at betale dobbelt for en forsikring, når de lejer bil på ferien. Ofte er selvrisiko på udlejningsbilen nemlig allerede dækket af rejseforsikringen.

 

Du står ved skranken hos biludlejningsselskabet i udlandet, og så kommer spørgsmålet: Vil du købe en ekstra forsikring til at dække selvrisikoen, hvis der sker skader på udlejningsbilen? Inden du svarer, er det værd at tjekke din egen rejseforsikring først. Sker der ansvars- eller kaskoskader på bilen, er selvrisikoen nemlig ofte allerede dækket af rejseforsikringen.

 

”Mange kender nok det, at de lader sig overtale ved skranken af den italienske biludlejer for en sikkerheds skyld. Men mange har faktisk allerede sikret sig mod selvrisiko ved billeje i udlandet igennem deres rejseforsikring. Det er ofte billigere, og så giver det god ro i maven at have styr på det inden afrejse,” lyder det fra Pia Holm Steffensen, der er privatdirektør i Alm. Brand.

 

Hos nogle selskaber er den en fast del af en samlet rejseforsikring. Hos Alm. Brand er selvrisikodækning af lejebil en ekstra forsikring, der kan tilvælges af dem, der har brug for netop den. Tillægsdækningen ’Ingen selvrisiko på lejebil’ hos Alm. Brand dækker op til 15.000 kroner af selvrisikoen, hvis du har lavet en ansvars- eller kaskoskade på udlejningsbilen. Det gælder også lakskader og ridser.

Alm. Brand anvender cookies

- og til mere end bare at spise. Cookies er nødvendige for at få vores website til at fungere. Vi bruger vores egne cookies og tredjeparts-cookies til statistik, markedsføring og integration af tjenester. Klikker du videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies