Betal med Apple Pay


Hos os kan du bruge Apple Pay, når du skal betale i butikker, på nettet eller gennem apps. Apple Pay er en nem, hurtig og sikker måde at betale på, og det kræver ikke mere end et Apple-produkt og et betalingskort for, at du kan komme i gang. 

Fordele

  • Du kan bruge Apple Pay i alle fysiske butikker, hvor der er kontaktløs betaling. Hvis du ser ikonerne herunder, kan du betale kontaktløst.

contactless_logo_small_2x.png apple_pay_logo_dark_small_2x.png

  • Du slipper for at skulle grave din pung frem fra tasken. Når du betaler med Apple Pay, bruger du din telefon eller Apple Watch på samme måde som de kontaktløse kort.
  • Høj sikkerhed. Der ligger ikke nogle kortoplysninger gemt på din telefon, som kan misbruges. Samtidig bruger du Face ID eller Touch ID til at godkende betalingen, og der er derfor ikke en pinkode, der kan aflures.
  • Kan bruges i udlandet i alle butikker, der tilbyder kontaktløs betaling.
  • Alle har prøvet at prøve at betale med sit kort, hvor terminalen så melder fejl, og du skal starte forfra. Hos Apple har de prioriteret, at der ikke skal ske de fejl, og brugeroplevelsen er derfor i top.

Sådan kommer du i gang

For at komme i gang med Apple Pay skal du hverken downloade en app eller sætte dig ind i alle mulige formaliteter. Vi spørger dig næste gang, du logger ind i din Mobilbank, og her kan du så tilføje dit kort. Hvis du ønsker, kan du også selv registrere dit kort på iPhone eller Apple Watch. Se her hvordan:

  • Gå ind i din Apple Wallet, som allerede ligger som app på din telefon, Apple Watch, iPad eller Macbook.
  • Tryk på Tilføj kort. Herefter kan du scanne dit betalingskort eller manuelt trykke dine kortoplysninger ind. Følg tilmeldingsprocessen.
  • Nu kan du nemt og sikkert betale for dine indkøb i alle butikker, der benytter sig af kontaktløs betaling.
  • Når du skal betale: Bruger du Face ID, trykker du to gange på sideknappen, kigger kort på skærmen og holder så telefonen hen til betalingsterminalen. På iPhones med Touch ID holder du telefonen hen til terminalen, mens du har din finger på Touch ID. Vil du betale gennem dit Apple Watch, trykker du to gange på sideknappen, og holder uret hen til betalingsterminalen. 

Spørgsmål og svar

Hvis du er bankkunde hos os, tilbyder vi Apple Pay. Betalingsmåden fungerer kun på kompatible Apple-enheder. Du kan benytte Apple Pay, hvis du har en af disse iPhones:

 

  • XR, XS eller XS Max
  • X
  • 8, 8 Plus
  • 7, 7 Plus
  • 6s, 6s Plus, 6, 6 Plus
  • SE

 

Din iPhone skal minimum have styresystemet iOS 8.1.

 

Har du ikke iPhone, kan du få Apple Pay på disse enheder:

 

  • Apple Watch (alle serier)
  • iPad: Air 2, mini 3, mini 4, iPad (5. generation), iPad (6. generation), Pro
  • Mac computere med Touch ID
  • Mac computere fra 2012 eller senere, sammen med en iPhone eller et Apple Watch med Apple Pay.

Du kan tilmelde alle Mastercard, Visa og Visa/Dankort

Ja, men ikke alle netbutikker tilbyder muligheden endnu. Hvis netbutikken tilbyder betaling med Apple Pay, vil det fremgå ved valg af betalingsmuligheder (betalingskort, MobilePay osv.).

Ja, du kan betale med Apple Pay på alle betalingsterminaler, der tager kontaktløs betaling - uanset hvilket land du er i.

Nej, Apple Pay fungerer på samme måde, uanset beløbets størrelse.

En betaling med Apple Pay betragtes som en international betaling, og derfor vil betalingen først kunne ses efter nogle dage, ligesom hvis du bruger dit kort i udlandet.

Ja, det er det, og sikkerheden er meget høj. Apple Pay er ekstra sikker, fordi der ikke ligger kortoplysninger på telefonen, og der derfor ikke udveksles kortoplysninger mellem mobil og terminal. Der er altså ikke et kortnummer, der kan aflures.

 

Ud over dette benyttes en række avancerede krypteringer af data.

Skulle der alligevel ske et misbrug, vil du være ligeså godt dækket, som når du benytter betalingskort.

 

Vi anbefaler, at du sætter mobilen til automatisk at låse, når du ikke bruger den, så andre ikke kan få adgang til mobilen og Apple Pay.

 

For at godkende betalinger med Apple Pay, skal du godkende med Face ID eller Touch ID. Da det er dit ansigt eller fingeraftryk der aflæses, er der heller ingen pinkode der kan aflures.

Mister du din mobil, skal du øjeblikkeligt kontakte pengeinstituttet, så kortene i Apple Pay kan blive spærret. Du kan også selv gøre det i Find min iPhone i iCloud.

Alm. Brand anvender cookies

- og til mere end bare at spise. Cookies er nødvendige for at få vores website til at fungere. Vi bruger vores egne cookies og tredjeparts-cookies til statistik, markedsføring og integration af tjenester. Klikker du videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies