• Produkter
  • Helbred og sundhed
  • Livsforsikring

Livsforsikring


Det er en tryghed at vide, at din familie ikke skal flytte fra hus og hjem i tilfælde af, at du dør. En Livsforsikring sikrer dine efterladte en økonomisk sikker tilværelse, og du bestemmer selv, hvem der skal have pengene udbetalt - du skal bare aftale det med os.

Dine fordele

Livsforsikringen giver dig en række fordele, bl.a. vælger du selv:

Hvem der skal sikres
Hvor stor udbetalingen til de efterladte skal være
Om der er tale om en engangsudbetaling eller løbende udbetaling

Dækker

En Livsforsikring hjælper dine efterladte med økonomisk tryghed i en svær tid. Du vælger selv, hvem der skal have penge, hvor mange penge de skal have og om pengene skal udbetales på én gang eller som en løbende årlig udbetaling. Du skal bare aftale det med os, når du køber din forsikring. 

 

Betingelser for Plusliv  (For Pluskunder)

Produktinformation om Plusliv (IPID)

Betingelser for Livs- og pensionsforsikringer

Har du firmabetalt pension?

En Livsforsikring kan oprettes alene eller sammen med en pensionsopsparing. Hvis du har en firmabetalt pensionsordning, har du måske allerede en Livsforsikring eller tilsvarende. Vi tager gerne en snak med dig, hvor vi ser på dine behov og eksisterende forsikringer.

Fakta om Livsforsikring

Du kan købe en Livsforsikring, når du er fyldt 18 år, og du aftaler med os, når du køber den, hvor lang tid den skal gælde, f.eks. indtil du fylder 70 år. Når du køber en Livsforsikring, skal du udfylde en helbredserklæring, som spørger ind til nuværende og tidligere sygdomme, medicinforbrug og behandlinger. Vi bruger oplysningerne om dit helbred til at vurdere, om du kan købe en Livsforsikring og på hvilke vilkår.

Du bestemmer selv, hvem der skal have pengene udbetalt i tilfælde af, at du går bort - du skal bare aftale det med os. Hvis du ikke tager stilling til, hvem der skal have pengene, ser rækkefølgen for nærmeste pårørende sådan ud:

 

  • Din ægtefælle/registrerede partner
  • Din samlever - hvis I har fælles bopæl og han/hun venter, har eller har haft et barn sammen med dig eller han/hun har levet sammen med dig i et ægteskabslignende forhold på fælles bopæl de sidste 2 år før dødsfaldet
  • Dine børn og børnebørn
  • De arvinger, du har skrevet i dit testamente
  • De øvrige arvinger efter arveloven

  

Afhængig af hvilken tilknytning, du har til den person i familien, du ønsker skal have pengene, kan udbetalingen blive reduceret pga. en afgift til staten kaldet boafgift.

 

Hvis du ønsker at ændre i rækkefølgen af begunstigede i din Livsforsikring, kan du bruge vores begunstigelseserklæring:

Download begunstigelseserklæring

Når du køber en Livsforsikring, kan du vælge om udbetalingen skal ske som et engangsbeløb eller en løbende udbetaling.

Prisen for din Livsforsikring afspejler udbetalingens størrelse. Det kan være en god idé at tale med en pensionsrådgiver om dit og din families behov for at fastlægge, hvad der er den rette udbetaling i dit tilfælde.

Hvis du har fået fradrag på dine indbetalinger, skal der betales skat i forbindelse med udbetaling. Har du derimod ikke fået fradrag på dine indbetalinger, er udbetalingerne skattefri.

Hvad går du og tænker på?

Alm. Brand anvender cookies

- og til mere end bare at spise. Cookies er nødvendige for at få vores website til at fungere. Vi bruger vores egne cookies og tredjeparts-cookies til statistik, markedsføring og integration af tjenester. Klikker du videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies