• Produkter
  • Opsparing og investering
  • Børneopsparing

Børneopsparing


Vil du give dit barn en god start på voksenlivet? En Børneopsparing kan være en stor hjælp, når dit barn skal flytte hjemmefra, tage kørekort eller studere.

Kort fortalt

En Børneopsparing er en opsparingskonto, du kan oprette til dit barn, barnebarn eller oldebarn. Fidusen ved en Børneopsparing er, at både renter og afkast er skattefrie. Dit barn skal derfor ikke betale skat, når opsparingen udbetales.

Opsparingen er skattefri
Gode investeringsmuligheder
Kan suppleres med en Børnebørnsopsparing

Bliv klog på Børneopsparing

Du kan oprette en Børneopsparing, hvis du er forælder, bedsteforælder eller oldeforælder til barnet. Stedbarnsforhold og plejeforhold sidestilles med slægtskab. Det vil sige, at en stedfar eller plejemor også kan oprette en Børneopsparing.

 

Den, der opretter opsparingen, eller én i barnets husstand skal være Pluskunde i Alm. Brand Bank for at oprette kontoen. Bliv Pluskunde

Et barn må kun have én Børneopsparing. 

 

Vil du gerne spare mere op til dit barn, så er der mange gode måder at supplere Børneopsparingen. Hvis du ringer til os, så hjælper vi dig med at finde en løsning, der passer til dine behov.

Du kan oprette en Børneopsparing, når barnet er 0-14 år.

 

Er dit barn over 14 år, så kan du oprette en alternativ opsparingskonto. Hvis du ringer til os, så hjælper vi dig med at finde en opsparingsløsning, der passer til netop dine behov.

Opsparingen kan udbetales, når barnet er 14-21 år.

 

Opretteren af Børneopsparingen bestemmer bindingsperioden, når opsparingen oprettes, og bindingsperioden kan ændres løbende. Pengene skal dog bindes i minimum 7 år. 

Loven sætter grænser for, hvor meget du må sætte ind på dit barns Børneopsparing. Det skyldes de særlige skattefordele. Du må derfor maksimalt indbetale 6.000 kr. om året, og de samlede indbetalinger må ikke overstige 72.000 kr i alt.

 

Vil du gerne spare mere op til dit barn? Vi tilbyder både forældre og bedsteforældre at oprette en Børnebørnsopsparing som et supplement til den almindelige Børneopsparing. Her får du den samme gode rente, og der er ingen beløbsgrænser. Denne opsparing er dog ikke skattefri.

 

Ring til os, så hjælper vi dig med at finde en løsning, der passer til dit behov.

Særligt for bedsteforældre
Værd at vide

Særligt for bedsteforældre


Du kan sagtens spare op til dit barnebarn, selvom barnet allerede har en Børneopsparing. Med en Børnebørnsopsparing får du nemlig samme gode rente, og du bestemmer selv, hvor meget du vil spare op. Denne opsparing er dog ikke skattefri. Ring til os, så hjælper vi dig i gang.

Overvej at investere

Når du opretter en Børneopsparing kan du vælge at lade pengene trække rente på kontoen, eller du kan vælge at investere opsparingen. Da en Børneopsparing først skal udbetales efter mange år, anbefaler vi, at man overvejer at investere.

 

Med OpsparingPlus Børneopsparing er det både nemt og billigt at investere, og du bestemmer selv, om vi skal gøre det hele for dig, eller om du selv vil styre din investering.

 

Læs mere om OpsparingPlus Børneopsparing

 

Foretrækker du, at lade opsparingen stå kontant på kontoen, kan du her se hvilke renter, du kan få:

 

Rente*

Børneopsparing**

0,75 %

Børnebørnsopsparing***

0,75 %

 

*Renten er variabel. De viste rentesatser er de årligt nominelle, og renten beregnes af hele saldoen.

** Maks. indskud årligt: 6.000 kr. Maks. indskud i alt 72.000 kr. Kontoen kan oprettes, når barnet er 0-14 år. Binding min. 7 år. Kontoen kan udbetales, når barnet er 14-21 år. Maks. en konto pr. barn. Opretter eller en i barnets husstand skal være Pluskunde.
*** Kontoen kan oprettes, inden barnet fylder 21 år. Kontoen kan udbetales, når barnet er 14-21 år. Opretter eller en i barnets husstand skal være Pluskunde.

Skal vi ringe til dig?

Alm. Brand anvender cookies

- og til mere end bare at spise. Cookies er nødvendige for at få vores website til at fungere. Vi bruger vores egne cookies og tredjeparts-cookies til statistik, markedsføring og integration af tjenester. Klikker du videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies