• Rådgivning
  • Bil og båd
  • Pas godt på din bil

Pas godt på din bil


Vil du også gøre noget aktivt for at undgå uheld og skader? Vi har samlet vores bedste råd til, hvordan du kan passe godt på din bil. 

Tyveri


Der bliver stjålet tusindvis af biler i Danmark hvert år. Heldigvis er der flere ting, du selv kan gøre for at undgå, at din bil bliver en del af statistikken. Jo sværere det er for tyven af køre af sted med din bil, jo større er chancen for, at tyven opgiver. 

 

Gode råd til at undgå tyveri af din bil

 

  • Tag altid bilnøglen med dig og lås bilen, når du forlader den - også selvom du kun er væk i kort tid f.eks. på en tankstation.
  • Luk døre og vinduer, når du forlader bilen.
  • Parkér din bil på befærdede steder. Skal bilen stå natten over, så sørg for at parkere bilen, hvor der er god belysning.

Vinter


Mange bilister havner hvert år i glatføreulykker, fordi de ikke har skiftet til vinterdæk. Derfor er det en god idé, at gøre bilen vinterklar, allerede inden vinteren bider sig fast, så du kan køre sikkert gennem de kolde måneder.

 

Sådan gør du bilen vinterklar

 

  • Skift til vinterdæk. Vi anbefaler at skifte, når temperaturen kommer under 7 grader.
  • Sørg for, at bremser, sprinklersystem, viskerblade og lygter er i orden.
  • Sørg for at have det rigtige dæktryk. Så bremser du bedre og kører mere sikkert i svingene.
  • Smør olie i låse og på dørlister af gummi, så de ikke fryser fast.
  • Tjek, at kølervæsken er frostsikker.
  • Hav altid en isskraber liggende i bilen.
  • Medbring et tæppe eller en plaid, så du kan holde varmen, hvis bilen svigter.
Er dine dæk vinterklar?
Værd at vide

Er dine dæk vinterklar?


Du skal minimum have 1,6 mm mønster på dine dæk. Men langt de fleste eksperter anbefaler faktisk, at du har minimum 3 mm. Kommer du under de 3 mm, kan du nemlig mærke en stor forskel på bilens manøvreegenskaber. 

 

Sådan tjekker du dine dæk:

• Brug f.eks. en 20-krone. Stik den så dybt ned i dækket, som du kan. Hvis hele teksten i kanten af mønten er dækket, har du tilstrækkeligt mønster på dine dæk.

 

• Find slidindikatoren på dækket – ofte en pil på dækket eller teksten TWI (Treadwear indicator). Den kan fortælle dig, om det er forsvarligt at køre med dækket.

I udlandet


 

Hvert år oplever flere danske bilister, at bilen gør vrøvl i udlandet. Skal du på bilferie, er det derfor en god ide at sikre, at bilen er klar til turen.

 

Sådan gør du bilen klar til kør-selv-ferie

 

  • Tjek bremser og bremsevæske.
  • Tjek oliestanden jævnligt – og altid inden du kører på ferie.
  • Hav en ekstra liter motorolie med i bilen. De mange timers kørsel på motorvej kan tære på olien.
  • Tjek om oliefilteret bør skiftes.
  • Tjek dækmønsteret. Lovkravet er 1,6 mm, men allerede ved en mønsterdybde på 3 mm begynder dækkene at bremse dårligere.
  • Sørg for, at bilen har det rette dæktryk. Husk, at feriebagagen ændrer bilens vægt, så du måske skal hæve dæktrykket en smule.
  • Sørg for, at der er kølervæske på bilen.
  • Få evt. en mekaniker til at gennemgå din bil. Mekanikeren kan nemt finde de svagheder, der bør repareres, inden du tager af sted. 

Indbrud


En efterladt bil kan virke fristende for kriminelle, men ved at følge nogle gode råd, kan du minimere risikoen for indbrud i bilen.

 

Gode råd til at undgå indbrud i bilen

 

  • Luk vinduer og døre helt og lås bilen, når du går fra den.
  • Fjern GPS’en og holderen fra forruden.
  • Tag dine værdigenstande med dig, så du ikke efterlader noget synligt, der kan friste. Brug eventuelt bagagerummet til opbevaring af ting, du ikke tager med dig.
  • Parkér bilen på befærdede steder, hvor der om natten er god belysning.
  • Mærk bilens ekstraudstyr som bilradio, CD afspiller, GPS mv. En tyv har svært ved at sælge mærkede genstande og vil måske opgive indbruddet, hvis dit ekstraudstyr er mærket.
  • Installer evt. en tyverialarm i din bil. En alarm kan skræmme tyven og måske gøre, at tyven ikke når at tage noget fra bilen. 

 

Hvordan dækker forsikringen?

Din Indboforsikring dækker de ting, du får stjålet. Og det er kaskodækningen på din Bilforsikring, der vil dække skaderne på selve bilen. 

Sommer


Vinteren kan være hård ved din bil. Når sæsonen skifter, er det derfor en god ide at gøre bilen sommerklar.

 

Sådan gør du bilen sommerklar

 

  • Skift til sommerdæk. Vi anbefaler at skifte, når temperaturen kommer over 7 grader.
  • Tjek vinduesviskerne. Er gummiet revnet eller hårdt, er det en god ide at skifte dem.
  • Vask og rengør bilen grundigt, så du fjerner snavs, der danner grobund for rust. Tjek evt. bremse- og kølervæske på bilen, inden du kører på længere ture.
  • Smør bilens hængsler og vinduesviskere, gummilister og låse, så de ikke mørner eller ruster sammen.

Hvad går du og tænker på?

Alm. Brand anvender cookies

- og til mere end bare at spise. Cookies er nødvendige for at få vores website til at fungere. Vi bruger vores egne cookies og tredjeparts-cookies til statistik, markedsføring og integration af tjenester. Klikker du videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies