• Rådgivning
  • Familie og fritid
  • I skal skilles
Rådgivning

I skal skilles


I medgang og modgang til døden jer skiller. Eller - måske er der noget, der skiller jer før det. Når I går fra hinanden, er der en del ting, som I skal have styr på – både når I er gift, eller hvis I ’bare’ er samlevende.

Før I kan sige farvel

Når I går fra hinanden, er følelserne nok det, der fylder mest. Men der er en række ting, som I bliver nødt til at ordne og tage stilling til.

 

Hvis I er gift, vil jeres formue som regel være fælles - altså de ting af værdi, som I ejer sammen.  Hvis I lever sammen "papirløst" og altså er samlevende, ændrer det ikke på, at I ejer ting sammen - måske har I købt bolig, et sommerhus eller bil sammen?

 

Når I vælger at blive skilt, skal I starte med at ansøge om det, der kaldes "direkte skilsmisse". Det kan I gøre på Borger.dk.

 

Hvis I ikke kan blive enige om, hvordan I skal gå hvert til sit og dele jeres ting, kan I bede om at få et møde i Statsforvaltningen, som kaldes en vilkårsforhandling. Her vil en rådgiver prøve at hjælpe jer til at blive enige.

 

Hvis I efter mødet stadig ikke er enige, kan Statsforvaltningen sende jeres sag videre i retten. Så er det retten, der afgør jeres sag.

Dine, mine og vores penge

Hvis I er gift, har I det, der hedder formuefællesskab. Det betyder, at hvis I går fra hinanden, så skal I som udgangspunkt dele alt. Hvis I begge eller den ene af jer har særeje, har det indflydelse på, hvordan I skal dele jeres ting.

 

Det gælder ind til "ophørsdagen" for jeres ægteskab. Ophørsdagen er den dag, hvor Statsforvaltningen får jeres ansøgning om skilsmisse - det gælder både, hvis I har sendt ansøgningen sammen, eller hvis det kun er den ene af jer, der har sendt ansøgningen, uden at den anden ved det.

 

Hvis en af jer arver efter ophørsdagen eller stifter gæld, tæller det ikke med i jeres formuefællesskab.

 

Er I "bare" samlevende?

Hvis I er samlevende, kan der være andre regler, I kan støtte jer op ad, hvis I ikke kan blive enige om, hvad I ejer sammen, og hvad I ejer hver for sig.

Hvis I ikke kan blive enige om, hvem der ejer hvad, kan I få hjælp hos Skifteretten. Det kan I også, selvom I ikke er gift. Så længe der er et bo at dele, og I er uenige om mere end et aktiv, som det hedder. Et aktiv kan være et hus eller en bil eller andre større ting i jeres indbo, f.eks. dyr kunst. I skal altså være uenige om flere ting, f.eks. både huset og bilen, før I kan få hjælp til at komme videre i Skifteretten.

Særeje er det modsatte af fælleseje. Du og din ægtefælle har altså hver jeres formue. Når I bliver skilt, får I hele jeres særeje med ud af ægteskabet uden at skulle dele det med hinanden. Der findes mange former for særeje. Hvis I har særeje, fik I skrevet det ind i jeres ægtepagt, da I blev gift. 

Hvis I har gæld hver især, er det jeres egen gæld, som I selv hæfter for. Måske har I købt hus eller bil sammen og har taget lån til det sammen - så er det jeres fælles gæld. Måske vil I gerne aftale, at en af jer overtager jeres fælles gæld. Det kan I kun gøre, hvis jeres kreditor godkender det. Det kan være en god idé at få hjælp fra en advokat.

Har I købt jeres bolig sammen og ejer hver jeres halvdel? Så skal I først beslutte, om I skal sælge boligen, eller om en af jer vil blive boende - og har råd til det. Her spiller det ingen rolle, om I er gift eller ej - hvis I ejer boligen sammen, skal I dele dens værdi. Det kræver bankens/kreditorernes godkendelse, hvis den ene vil overtage boligen. 

 

Hvad er markedsprisen?

Det mest almindelige er, at I begge laver en aftale med en ejendomsmægler, der kender jeres lokalområde. I tager så gennemsnittet af de to vurderinger, som de to mæglere giver jer. Så har I en pris, I kan arbejde videre med, hvad end huset skal sælges, eller en af jer skal købe den anden ud. På den måde er der ingen af jer, der kan føle, at den anden får for meget - eller lidt - for jeres bolig. I kan ikke bruge den offentlige vurdering af jeres bolig her - men altså den markedspris, som ejendomsmægleren mener, den kan sælges for.

 

Hvis I har friværdi?  

Hvis I har friværdi i jeres bolig - altså den pris, I ender ud med, når I tager gennemsnittet af de to vurderinger og trækker gæld, eventuelle kurstab og salgsomkostninger fra, er det det beløb, I skal dele. Hvis den ene af jer vælger at købe den anden ud, skal han eller hun betale det halve af friværdien til den anden. Her skal ejendomsmæglerens salær ikke med i regnskabet, da I jo ikke sælger huset.

 

Hvis I skylder mere, end boligen er værd

Hvis I står i den uheldige situation, at gælden i jeres bolig er højere end den pris, I kan sælge boligen for, står I tilbage med en gæld, I skal dele. Hvis én af jer overtager boligen, skal den anden ud og låne sine halvdel af underskuddet. Hvis I sælger boligen, skal I begge ud og låne til underskuddet. Fælles for begge lånesituationer er, at lånet vil være et forbrugslån og ikke et boliglån, da boligen nu enten ejes af den anden part eller er solgt.

Når I bliver skilt eller separeret, arver I ikke længere automatisk hinanden. Hvis I stadig vil arve hinanden, også selvom I ikke længere er sammen, skal I lave et (nyt) testamente, også selvom I allerede har lavet et, da I var gift.

 

Mange har livsforsikringer, hvor deres ægtefælle eller samlever er sikret som nærmeste pårørende. Når I går fra hinanden, er det mest almindeligt, at I mister retten til at få livsforsikringen efter den anden udbetalt.

 

Hvis I er skrevet ind i hinandens testamenter eller livsforsikringer med navns nævnelse, skal I huske at få det ændret eller fjernet.

 

Hvis I er i tvivl om, hvad I skal gøre, kan I kontakte en af vores pensionsrådgivere på 70 10 17 16.

Jeres pensioner er som udgangspunkt jeres egne, hvis I bliver skilt. I beholder dem altså hver især - medmindre de ikke er såkaldt "rimelige". Det kan også være, at I har en ægtepagt, hvor der står, at I skal dele jeres pensioner på en bestemt måde.

 

Det er skifteretten, der vurderer, om pensionen er rimelig eller ej. Skifteretten vurderer det ud fra, om en af jer har indbetalt mere end det, andre normalt betaler inden for den faggruppe, I arbejder inden for. Hvis jeres pensioner er rimelige, beholder I dem hver især. Det gælder alle slags pensionsopsparinger - f.eks. ratepension, kapitalpension og andre ordninger, uanset om I har en arbejdsmarkedspensionsordning eller en, I selv har administreret. Normalt vil arbejdsmarkedspensionsordninger, supplerende pensioner og ATP betegnes som rimelige.

 

Hvis Skifteretten vurderer, at en af jeres pensioner ikke er rimelige, og I ikke selv har en ægtepagt, der siger andet, kan den blive delt mellem jer.

Se mere om pension og skilsmisse på Borger.dk

 

I skal også være opmærksomme på, at I kan have særlige livsdækninger i jeres pensionsordning. Her skal I beslutte, hvem der skal være dækket nu, hvor I går fra hinanden.

Når I går hvert til sit, vil jeres skatteforhold normalt ændre sig. Det er en god idé at tale med SKAT, før I sender jeres ansøgning om skilsmisse til Statsforvaltningen. I vil højst sandsynligt skulle betale mere eller mindre i skat efter bruddet, og jeres fradrag kan også ændre sig.

Når I bliver skilt, skal I aftale, om den ene af jer skal betale bidrag til den anden. Her kan Statsforvaltningen hjælpe jer med at blive enige om en aftale. Hvis I ikke kan blive enige, sender Statsforvaltningen jeres sag videre til retten.

 

Hvor meget I skal betale eller have i bidrag afhænger af jeres indkomst, og hvad I ellers skal betale af bidrag til hinanden, f.eks. børnebidrag.

Læs mere på Statsforvaltningen.dk om fastsættelse af ægtefællebidrag

 

Hvis I har børn sammen, uanset om I er gift eller ej, er der flere ting, som I skal blive enige om. I skal finde ud af, hvor jeres børn skal have base og hvor meget børnene skal være hos jer hver især.

 

Når I er gift, har I fælles forældremyndighed over jeres børn. Det har I også efter en separation eller skilsmisse. Hvis I ikke er gift, vil I normalt også have fælles forældremyndighed, hvis I har boet sammen, inden jeres barn blev født.

 

Det kan være, at jeres børn har en børneopsparing - så skal I finde ud af, hvordan I vil administrere den, og hvem der skal styre indbetalinger fremover. I skal også finde ud af, om I skal ændre jeres børns forsikringer, nu hvor I flytter fra hinanden. 

Den af jer, der skal have børnene boende det meste af tiden, vil som regel have ret til børnebidrag fra den anden. Hvis I er i tvivl eller ikke kan blive enige, kan I få hjælp til, hvordan I aftaler størrelsen på bidraget hos Statsforvaltningen.

Se mere på statsforvaltningen.dk

Må jeg få mit navn tilbage?

For mange kan det være noget af det mest naturlige at dele efternavn, når man siger ja til hinanden. Der kan være mange følelser i et navn, og når man går fra hinanden, virker det måske ikke længere så naturligt at dele efternavn med sin eks-partner.

 

Måske har I det fint med stadig at dele navn, måske har jeres børn begge jeres efternavne - eller måske kun den enes? Ligegyldig hvad så er det jer selv, der bestemmer, om I vil have jeres gamle efternavn tilbage. Men det er ikke jer selv, der bestemmer, om den anden vælger at tage sit gamle navn tilbage eller beholde dit oprindelige navn.

 

Hvis I vil ændre jeres navn, skal I kontakte den såkaldte personregisterfører i jeres bopælssogn. Det koster et gebyr at ændre sit navn - også selvom man "bare" skal have sit gamle efternavn tilbage.

Se mere her, hvis I skal ændre jeres navne

Kom godt videre

 

Hvad med forsikringerne?

Du skal være opmærksom på, at kun den ene af jer beholder jeres indboforsikring, hvis han eller hun bliver i jeres fælles bolig. Så hvis du flytter til en ny bolig, så skal du have nye forsikringer. Du kan også have en særlig ulykkes- eller livsforsikring, hvor det ikke længere er din partner, der skal have dækningen, hvis du går bort. 

 

Vi kan hjælpe dig med at få overblikket over dine forsikringer - ring til os på 96 10 17 18.

 

Hvor skal du bo?

Med det nye liv kommer der tit et behov for en ny bolig. Det kan være svært at få overblik over din økonomi, og hvad du egentlig har råd til. Vi kan hjælpe dig med at komme videre med din nye økonomi og give dig det overblik, du har behov for.

 

Book et Økonomitjek

 

Hvad går du og tænker på?

 

Alm. Brand anvender cookies

- og til mere end bare at spise. Cookies er nødvendige for at få vores website til at fungere. Vi bruger vores egne cookies og tredjeparts-cookies til statistik, markedsføring og integration af tjenester. Klikker du videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies