Hvem får din pension?


Mange af os er ikke opmærksomme på begunstigelsesreglerne på pensions- og forsikringsordninger. Men det er vigtigt at tage stilling til, hvem der skal stå som begunstiget på din pensionsordning. Det vil sige, hvem der skal modtage pengene fra dine pensions- og forsikringsordninger, når du dør.

Hvem får udbetalingen, når du dør?

Du bestemmer selv, hvem der skal have pengene udbetalt, når du dør - du skal bare aftale det med dit pensionsselskab. Hvis du ikke tager stilling og vælger en begunstiget, bliver den udbetalt til dine nærmeste pårørende.

 

Rækkefølgen ser sådan her ud, alt efter om din ordning er oprettet før eller efter 1. januar 2008:

 

Før 1. januar 2008 Efter 1. januar 2008
1. Ægtefælle/registreret partner 1. Ægtefælle /registreret partner
  2. Samlever i fast forhold med fælles bopæl, der enten venter, har eller har haft fællesbarn eller boet sammen på den fælles bopæl de sidste 2 år før dødsfaldet
2. Livsarvinger (børn, børnebørn osv.) 2. Livsarvinger (børn, børnebørn osv.)
3. Arvinger efter testamente 3. Arvinger efter testamente
4. Udbetaling efter arveloven 4. Udbetaling efter arveloven

 

Vær opmærksom på, at afhængig af din tilknytning til den person i familien, du ønsker, skal have pengene, kan udbetalingen blive reduceret pga. boafgift, som er en afgift til staten. Der skal ikke betales boafgift, hvis udbetalingen går til din ægtefælle. 

 

Hvis du ønsker at ændre din begunstigede på din Livsforsikring i Alm. Brand, kan du bruge vores begunstigelseserklæring. Når du har udfyldt den, kan du sende den til sikkerpost.pension@almbrand.dk. 

 

Download begunstigelseserklæring

Hvornår skal jeg ændre min begunstigelse?

Du bør jævnligt sikre dig, at begunstigelsen passer til dig og din livssituation. Du bør f.eks. overveje at ændre ved begunstigelsen, hvis du bliver gift, skilt, får en samlever, får børn, hvis der er større ændringer i din økonomi, eller en af dine begunstigede dør. 

 

Har du en pensionsordning hos os, kan du i Mit Kundeoverblik se, hvem der er begunstiget på din pensionsordning. 

 

Log på Mit Kundeoverblik 

Hvad går du og tænker på?

Pensionsopsparing
Produkt Pensionsopsparing
Få et gratis Økonomitjek
Rådgivning Få et gratis Økonomitjek
Livsforsikring
Produkt Livsforsikring

Alm. Brand anvender cookies

- og til mere end bare at spise. Cookies er nødvendige for at få vores website til at fungere. Vi bruger vores egne cookies og tredjeparts-cookies til statistik, markedsføring og integration af tjenester. Klikker du videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies