På vej på pension


Nærmer pensionstilværelsen sig, men føles den alligevel langt væk? Så har du det som de fleste, når tiden for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet ikke længere ligger mange år ude i fremtiden. Men det er en god idé at starte planlægningen af din pension i god tid. Vi hjælper dig med svar på spørgsmål om den økonomiske planlægning af dit liv efter arbejdslivet, så du med større ro i maven kan bruge tiden på at planlægge de ting, du glæder dig til at få mere tid til.

Din pensionsplan
Helhedsrådgivning

Din pensionsplan


Som kunde hos os, får du helhedsrådgivning. Det betyder, at vi ikke kun kigger på din pensionsopsparing, men også tager højde for opsparing i bolig og frie midler, når vi sammen lægger en pensionsplan. 

Kontakt os, hvis du vil i gang med at lægge din pensionsplan

Hvornår kan du gå på pension?

Folkepensionsalderen ændrer sig i takt med at levealderen stiger, men folkepensionsalderen er heller ikke nødvendigvis den alder, du har tænkt dig - eller ender med - at gå på pension i. Nogen ønsker at forlade arbejdsmarkedet tidligere, og andre vil gerne blive nogen år ekstra på arbejdsmarkedet.

 

Vi har spurgt 1.000 danske pensionister*, om de gik på pension på det tidspunkt, de havde planlagt. 46 % af de adspurgte gik på pension på et andet tidspunkt end planlagt - heraf 32 % før planlagt og 14 % senere end planlagt. De primære årsager til ændret pensionstidspunkt var helbred og ændringer i jobsituationen.

 

*Kilde: Markedsundersøgelse foretaget af Marketminds i marts 2018 på vegne af Alm. Brand.

Find din folkepensionsalder

 

Født Folkepensionsalder Pensions-udbetalingsalder*
Før 31.12.1953 65 år 60 år
1.1-30.6.1954 65 ½ år 60 ½ år
1.7.-31.12.1954 66 år 61 år
1.1.-30.6.1955 66 ½ år 61 ½ år

1.7.-31.12.1955

67 år 62 år
1.1.-30.6.1956 67 år 62 ½ år
1.7.1956-31.12.1958 67 år 63 år
1.1.-30.6.1959 67 år 63 ½ år
1.7.1959-31.12.1962  67 år 64 år
1.1.1963- 68 år 65 år

* Pensionsudbetalingsalderen er den alder, hvor du tidligst kan påbegynde udbetaling af din pensionsopsparing.

 

Er du født efter 1.1.1967, er din folkepensionsalder ikke bestemt endnu. Folkepensionsalderen bliver reguleret hvert 5. år og næste regulering er i 2020. Folkepensionsalderen vil stige gradvist i takt med danskernes levealder.

Pension - før eller senere

Det er helt individuelt, hvornår man ønsker at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Hvis du leger med tanken om at stoppe et par år før folkepensionsalderen, er der behov for at spare ekstra op, mens du stadig arbejder, så pengene rækker til hele pensionstilværelsen. Du kan også overveje at trappe ned i arbejdstid de sidste år op til din pension, hvis du kan få en god aftale med din arbejdsplads. Det kan give en blidere overgang til livet efter efterarbejdslivet, at du langsomt vænner dig til at have mere fritid.

 

Det kan også være, at du gerne vil blive et par år ekstra på din arbejdsplads - enten på fuld tid eller måske på en ordning med nedsat arbejdstid. Der er økonomiske fordele ved at blive lidt længere på arbejdsmarkedet, da du når at spare mere op til din pension. Du udskyder samtidig dine pensionsudbetalinger, så de rækker til du bliver endnu ældre. 

 
Hvis du vælger at arbejde efter din folkepensionsalder og ikke får udbetalt folkepensionen, bliver din folkepension forhøjet med ca. 5 % om året pr. år, du arbejder udover folkepensionsalderen. Beløbet kan enten udbetales som en engangsudbetaling, over 10 år eller livsvarigt.

Pensionsoverblik

Få svar på dine spørgsmål om forberedelse og planlægning af de økonomiske sider af pensionstilværelsen.

Hvordan får du mest ud af den pensionsopsparing, som du gennem årene har indbetalt til? Der er forskellige håndtag, du kan skrue på. Hvis du stadig har 5-10 år til din pension, kan du nå at justere indbetalingerne til din pensionsopsparing. Det kan være, at der er luft i dit budget til at skrue op for indbetalingerne. Hvis du indbetaler til en pensionsordning med personforsikringer, kan det også være, at fordelingen skal ændres, så du indbetaler mere til opsparingsdelen og mindre til forsikringsdelen.

Sænk risikoen, når du nærmer dig pensionsalderen

Du kan også overveje, om du skal justere, hvordan dine pensionspenge er investeret. Da du oprettede din pensionsopsparing, har du taget stilling til, hvor risikable investeringer dine penge skulle investeres i. Høj risiko indebærer større udsving i afkastet på din pension, og det kan være fint, når der er mange år til, at pensionsopsparingen skal bruges. Men når tiden nærmer sig, kan det være en god idé at skrue ned for risikoen, så du ikke risikerer, at din pensionsopsparing bliver mindre værd i årene op til, at du skal bruge den.

Din pensionsopsparing kan være oprettet med markedsrente og/eller gennemsnitsrente. Med markedsrente får du et afkast, der afspejler udviklingen på investeringsmarkedet, som kan gå både op og ned. Med gennemsnitsrente er du derimod garanteret en fast udbetaling på din pensionsopsparing. Hvis det meste af din pensionsopsparing i dag er med markedsrente, kan du overveje at lave den om til gennemsnitsrente - så ved du, at din pensionsopsparing ikke bliver mindre i årene op til, at du skal bruge den.

Er der blot et år eller to til din pension, er en anden måde at få mest muligt ud af din pensionsopsparing på at overveje, hvordan du får den udbetalt. Det koster en lille procentsats af beløbet at ændre din pensionsopsparing fra markedsrente til gennemsnitsrente. 
Se priser og gebyrer 

I takt med at levealderen er steget, kan de fleste i dag se frem til ca. 20 år på pension. Det har en betydning for, hvor langt din pension skal række. Du får udbetalt ATP og folkepension hver måned, fra du søger om det - tidligst måneden efter du har nået folkepensionsalderen - men dine øvrige pensionsudbetalinger afhænger både af, hvilke typer pensionsopsparinger du har, og hvor meget du har sparet op.

Forskellige pensionstyper - forskellige udbetalingsmåder

Der findes tre forskellige typer pensionsopsparinger:

  • Livsvarig pension (også kaldet Livrente) - udbetales så længe du lever
  • Alderspension (tidl. Kapitalpension) - udbetales på én gang. Udbetales senest, når du fylder 80 år
  • Ratepension - udbetales over en årrække, ofte i 10 år. Udbetalingen skal være færdig senest 30 år efter din pensionsudbetalingsalder.

Du har måske indbetalt penge til alle tre typer pensionsopsparinger. Så skal du tage stilling til, hvornår og i hvilken rækkefølge du vil starte udbetalingen af hver pensionsopsparing. Det er altid en god idé at starte med den livsvarige pension, så snart du kan, da du ikke ved, hvor længe du lever. Sammen med folkepensionen, giver den en basisudbetaling og dermed en økonomisk tryghed.

Husk dine andre værdier

Inden du beslutter dig for, om du vil have andre pensionsopsparinger udbetalt med det samme, skal du huske at tænke dine andre værdier med. Det kan være, at du har anden opsparing eller investeringer, eller at du har en stor friværdi i din ejerbolig. Det er penge, som kan trækkes ud og bruges i din pensionstilværelse. Hvis du skal gøre brug af din friværdi, skal du enten tage et nyt lån i friværdien, eller sælge din bolig og købe noget billigere eller finde en lejebolig at bo i. Det kan i øvrigt være fornuftigt at optage et evt. nyt lån i din friværdi, mens du stadig er i arbejde.

Din pensionsrådgiver kan hjælpe dig med at lægge en plan for, hvad der passer bedst i din situation.

Har du din pensionsopsparing hos os, kan du booke en opringning Læs mere om fordelene og mulighederne ved hver pensionstype

 

Det kan være svært at forholde sig til, om det tal, der står på din pensionsopsparing, rækker til den pensionstilværelse, du drømmer om. Det afhænger bl.a. af, hvilke forventninger du har til din levestandard og hvor gammel du bliver. Det sidste er svært at spå om, men dine forventninger og ønsker om levestandard, kan du godt tage stilling til.

En tommelfingerregel er, at hvis du gerne vil opretholde din nuværende levestandard, så bør du have 80 % af din nuværende løn til rådighed, når du går på pension. Vi anbefaler dog altid, at du taler med en pensionsrådgiver om netop din situation.

Det er sådan, at hvis du har fået fradrag for indbetalingerne til en pensionsopsparing, så skal du betale skat, når pensionen bliver udbetalt. Skattereglerne er lidt forskellige afhængig af, hvilken type pensionsopsparing du har. Der vil også være særtilfælde, hvor reglerne er nogen andre, men for langt de fleste gælder det at:

  • Alderspension: Du betaler ikke skat af udbetalingen, som er et engangsbeløb
  • Kapitalpension: Du betaler 40 % i afgift af udbetalingen, som er et engangsbeløb
  • Ratepension: Du betaler indkomstskat af de månedlige udbetalinger
  • Livsvarig pension: Du betaler indkomstskat af de månedlige udbetalinger

Hvis du vil vide mere om pension og skat, er brancheforeningen Forsikring og Pensions website et godt sted at besøge.

Mange har pensionsopsparinger i flere pensionsselskaber, og du er måske én af dem. Da du betaler administrationsgebyr til hvert selskab, du har en pensionsopsparing hos, kan det i nogle tilfælde godt betale sig at samle opsparingerne hos ét selskab. Det kan i hvert fald være værd at undersøge.

Hvis du er i tvivl, kan du logge ind på pensionsinfo.dk og få et overblik over, i hvilke selskaber du har pensionsopsparinger. 

Hvis du dør, inden du går på pension, bliver din pensionsopsparing udbetalt til de begunstigede - dvs. dem der skal arve dig. De skal betale en afgift til staten på 40 % af din pension. Hvis du har en Livsforsikring, bliver den også udbetalt til de begunstigede ved din død.  

Hvis du dør, efter du er gået på pension, og du stadig har noget af din pensionsopsparing tilbage, vil dine arvinger få udbetalt din resterende pensionsopsparing. Der gælder forskellige regler for de forskellige pensionstyper:

  • Alderspension: Engangsbeløbet kan udbetales til arvinger, hvis det ikke er udbetalt endnu. Der skal ikke betales afgift til staten på udbetalingen.
  • Kapitalpension: Engangsbeløbet kan udbetales til arvinger, hvis det ikke er udbetalt endnu. Der skal betales en afgift til staten på 40 % af ordningens værdi.
  • Ratepension: Det tilbageværende beløb udbetales enten som en sum eller som en løbende ydelse i det resterende antal år, der er tilbage af udbetalingen. Der skal betales indkomstskat af ydelsen, og summen skal der betales en afgift på 40 % af.
  • Livsvarig pension: En forholdsmæssig ydelse af det resterende beløb kan udbetales, hvis det er tilvalgt, da pensionsopsparingen blev oprettet. Der skal betales indkomstskat ved udbetaling.

Pensionsforvirret?  Du er ikke alene...

Infografik.gif

Hvordan er dine nærmeste sikret?

Med alderen følger også en øget risiko for sygdom, og mange begynder at bekymre sig om helbredet. Det giver tryghed at vide, at du har tænkt på dine nærmeste, hvis der skulle ske dig noget.

Har du haft sygdoms-, sundheds- og erhvervsevneforsikring som en del af din pensionsordning, så bortfalder de automatisk, når du begynder at få udbetalt din pensionsopsparing. Det giver god mening, da den type forsikringer netop dækker for tab af indkomst, hvis man af den ene eller anden grund ikke kan arbejde i en periode. Derfor giver de forsikringer ikke mening at betale til, når du har forladt arbejdsmarkedet. Din livsforsikring bortfalder også automatisk, når du går på pension, med mindre andet er aftalt med dit pensionsselskab.

Hvis du har en ægtefælle eller kæreste, er det en god idé at tale om, hvad der skal ske, når én af jer bliver alene. Kan vedkommende blive boende, der hvor I bor nu, eller er det for stort, for dyrt eller for besværligt?

Hvis jeres økonomi kan bære at blive boende, er der ingen økonomiske grunde til at flytte, men en del ældre vælger alligevel at flytte til en mindre - og mere ældrevenlig - bolig. Hvis I gerne vil flytte, så er det sjovere at flytte, mens kræfterne er til det og I har god tid til at lære jeres nye kvarter og naboer godt at kende. Det samme gælder selvfølgelig, hvis du bor alene.

Har du overvejet, hvem der skal arve efter dig - og om der skal være noget tilbage at arve? Hvis du efterlader dig ægtefælle og/eller børn, så vil arven som udgangspunkt blive fordelt med 50 % til din ægtefælle og 50 % til dine børn, hvis du vælger at skifte boet. Du kan ændre fordelingen eller tilføje andre som arvinger, hvis du opretter et testamente. Det kan du gøre med hjælp fra en familieadvokat.

Når du planlægger din pension, er det også værd at overveje, om du gerne vil bruge dine penge selv, eller om du gerne vil efterlade en arv til f.eks. dine børn.

Skal vi ringe til dig?

Hvad går du og tænker på?

Alm. Brand anvender cookies

- og til mere end bare at spise. Cookies er nødvendige for at få vores website til at fungere. Vi bruger vores egne cookies og tredjeparts-cookies til statistik, markedsføring og integration af tjenester. Klikker du videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies