Fortryd forsikring

Har du fortrudt en forsikringsaftale, du har indgået med Alm. Brand? Her kan du læse mere om din fortrydelsesret, og hvordan du gør brug af den.

Hvornår kan du fortryde?

På de fleste typer forsikringer er der 14 dages fortrydelsesret.


Vær opmærksom på opsagte og lovpligtige forsikringer 
  

  • Vi kan ikke trække opsigelsen af dine tidligere forsikringer tilbage 
    Var du forsikret i et andet forsikringsselskab, da du accepterede vores forsikringstilbud, har du givet os fuldmagt til, at vi måtte opsige dine tidligere forsikringer. Du skal være opmærksom på, at disse forsikringer allerede er opsagt, og at du selv skal kontakte et andet forsikringsselskab, hvis du fortsat vil være forsikret. Din fuldmagt giver os nemlig kun mulighed for at opsige forsikringerne, og det kan blive meget dyrt at stå uden forsikringer, hvis uheldet er ude. 
     
  • Bil- og Motorcykelforsikring  
    Vil du fortryde dit køb af den lovpligtige Ansvarsforsikring for dit motorkøretøj, skal du være opmærksom på, at vi afmelder dit motorkøretøj hos DFIM (Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring), hvis ikke du sørger for, at et andet forsikringsselskab overtager Ansvarsforsikringen. Har du ikke en ansvarsforsikring, kan du blive straffet med bøder af DFIM. 

  • Husforsikring 
    Vil du fortryde dit køb af Branddækningen af dit hus, skal du sørge for, at et andet forsikringsselskab overtager Branddækningen, hvis der er pant i ejendommen.  
     
  • Bådforsikring  
    Vil du fortryde dit køb af den lovpligtige Ansvarsforsikring for din båd, skal du være opmærksom på, at et andet forsikringsselskab skal overtage Ansvarsforsikringen. 
     
  • Hunde- og Hesteforsikring  
    Vil du fortryde dit køb af den lovpligtige Ansvarsforsikring for din hund eller hest, skal du være opmærksom på, at du skal have en ansvarsforsikring i et andet selskab. Har du ikke en ansvarsforsikring, er du erstatningsansvarlig for de skader, din hund eller hest måtte forvolde, og du kan blive straffet med bøder. 

Hvordan gør du?

Hvis du vil bruge din fortrydelsesret, kan du gøre det på flere måder: 

  1. Du kan kontakte det forsikringsselskab, som du ønsker at være forsikret i, og bede dem opsige hos os. Så risiskerer du ikke at stå uden forsikringer og ikke være dækket.
  2. Du kan kontakte Kundeservice
  3. Du kan udfylde fortrydelsesformularen herunder

Fortrydelsesformular

 

Når du udfylder formularen, skal du være opmærksom på: 

  • Er I flere personer, der har indgået forsikringsaftalen sammen (dvs. der er flere forsikringstagere på forsikringen), skal I begge udfylde og sende en formular for at fortryde. 

  • Ønsker du at fortryde mere end én forsikringsaftale, skal du udfylde én formular for hver forsikring, du ønsker at fortryde. 

Er der flere forsikringstagere på policen?

Denne hjemmeside er beskyttet af reCAPTCHA, og Googles Privatlivspolitik og Servicevilkår er gældende.

Ring til os

Man-tors 8:00-17:00 | Fre 8:00-16:00
Weekend: Lukket

96 10 17 17