Privatlivspolitik
Når du er kunde hos Alm. Brand, vil vi gerne kunne tilbyde dig de bedste forsikringsløsninger. Det kræver, at du giver os lov til at bruge de oplysninger, vi har om dig. Så kan vi hjælpe dig med lige præcis dine behov.
Vi giver ikke indsigt gennem apps
Vi er bekendt med, at der til privatpersoner udbydes apps og portaler, som med få oplysninger om en person genererer indsigtsanmodninger ifølge Persondataforordningen på vegne af den pågældende person.
Vi finder ikke, at sådanne services opfylder hverken juridiske eller praktiske minimumskrav til en bindende henvendelse på vegne af en person. Vi behandler derfor ikke sådanne henvendelser om indsigtsret mv. men henviser i stedet til, at man henvender sig direkte til os for at få indsigt eller gøre brug af andre rettigheder efter Persondataforordningen.
Henvendelse kan ske til vores kundeservice.
Vi passer godt på dine oplysninger
Vi sørger for, at det er relevant for dig, når vi skriver til dig. Du får ikke mails med tilfældige tilbud hele tiden – heller ikke fra vores samarbejdspartnere.
Det handler i virkeligheden om tillid. I Alm. Brand er ordentlighed pejlemærke for alt, hvad vi gør.
Lad os gøre det nemt for dig
De fleste ønsker rådgivning og hjælp, lige når de har brug for det og målrettet til netop deres behov. Samtidig vil de gerne kontaktes, hvis bedre muligheder dukker op.
Det kan vi hjælpe dig med. Og jo mere vi ved om dig - og må bruge for at hjælpe dig - jo bedre kan vi.
Privatlivspolitik for Alm. Brand Forsikring A/S
Privacy policy for Alm. Brand Forsikring A/S
Privatlivspolitik for Alm. Brand PIA A/S
Når du søger job hos os
Vi passer godt på de oplysninger, vi modtager fra dig som jobansøger. Læs om, hvordan vi behandler dine personoplysninger og hvilke rettigheder du har, hvis du søger job hos os.
Persondatapolitik for jobansøgere
Vi får hjælp til at hjælpe dig
Vi kan ikke selv hjælpe dig med alt, hvad du har brug for i din økonomi. Derfor har vi udvalgt nogle samarbejdspartnere, som er eksperter på deres område. Vi giver dem kun de oplysninger om dig, der er nødvendige for, at du får den bedste service og hjælp.
Hvordan giver du os lov?
Du kan afgive markedsføringssamtykke. Med det giver du lov til, at vi må henvende os til dig. Du kan afgive samtykket i Mit Alm. Brand, ved at logge ind med MitID.
Du kan også ringe til Kundeservice, som så sender dig en mail med et direkte link til at bekræfte dit samtykke.